Turleder. Kaj Deltagere: Mads. Lars og Kaj
Da jeg så ud ad vinduet, og havde dobbelttjekket vejrudsigten på yr.no, var min 1. tanke. En perfekt dag til Romsø. Jeg havde styrtet en del rundt både søndag aften og mandag morgen, og delvis involveret hele familien og naboerne, i eftersøgningen af min ro anorak. Det med naboen kommer sig af at der somme tider er blæst noget fra tørresnoren ind til dem.
Men vejret var som sagt perfekt, stille og varmt. Så hvorfor bekymre sig om den bortkomne anorak, selvom det var irriterende, vi havde jo alle set den havde hængt nede på terrassen på en bøjle efter søsætningen.
Jeg kastede alle mine remedier i Cristiania taxaen og cyklede over i klubben, så vi kunne få læsset kajakkerne, og komme på tur. Det første jeg finder i bagagerummet på min kajak er, anorakken. Så meget for vores evne til at huske.
Tur lederen Kaj ankommer, han mener også Mads kommer, og det er en nødvendighed for at få trukket traileren, for Kaj er i låne bil.
Mads kommer, og vi får at vide, at tur lederen i hans ufattelige visdom har planlagt dagens tur til Skarø. Der kunne den berømte Skarø Is jo købes. Og at det var indiskutabelt fremgik af det trykte og laminerede a 4 med fakta om Skarø, Kaj havde med.
På med traileren, bremselyset virkede ikke. Heller ikke efter et par obligatoriske dask, der somme tider hjælper. Hurtigt til mekanikeren, der skiller stik ad, og måler her og der. Sluttelig skruer han glassene af, og konstaterer at det er to sprungne pærer.
On the road again, og kursen sat mod Ballen Havn, vores udgangspunkt for dagens tur. Bådene blev hurtigt gjort klare, og snart gled vi over det stille klare vand, mod vest siden af Skarø. Planen var at ro øen rundt, med pause, og ende i færgehavnen, og så få en is.
Først foreslår Mads at droppe formiddagskaffen, da det går så godt, og så gemme den til isen. Det var der ingen problemer i. Så foreslår tur lederen Kaj, at når det nu går så godt, skulle vi så ikke slå et smut over til Drejø, og spise frokosten der.
Tjae, hvorfor ikke ? det var jo simpelthen vejret til et rigtigt Ø-hop, så vi ændrede kursen en anelse og sigtede mod Drejø. Der har jeg rigtig gode minder fra, fra en kajaktur Fyn og Langeland rundt midt i 70erne. Mads og Kaj begyndte at få hallusinationer om 2 søstre der havde en gård på Drejø, hvor de lavede de lækreste lagkager, men der var for lang til fods fra Gl. Havn, så det blev droppet.
Vi ankom til Drejø Gl. Havn, slog os ned på et grønt område ved siden af havnen, hvor Kaj engang på en tur, havde oplevet friluftsgudstjeneste med efterfølgende bar.( jeg fik senere at vide fra lokale, at det er i forbindelse med sommerfesten på øen, gudstjenesten afholdes. Og den nye præst havde anmodet deltagerne om at vente med at knappe øl op, til efter den kirkelige handling).
Frokosten blev indtaget ved et fint bord/bænksæt med den fineste udsigt til øhavet og havblik. Mine to lidt ældre(i forhold til mig) rejsekammerater, skulle lige have den obligatoriske tur på ryggen i græsset, og blikket vendt indad, eller op mod himlen. Der er jeg ikke nået til endnu, men jeg spotte et par lokale og faldt i snak med dem.
En historie om et væddemål, fra mit sidste besøg på øen, der involverede en antik sildekassetrillebør med jernbeslået træhjul, 2 mand som passagerer og så en tur op til kroen uden pause. Gevinsten var 20 cigaretter, som jeg vandt. Nåe sagde den lokale, den trillebør har vi stadig, den står henne i klubhuset. Og jeg blev så inviteret ind i det allerhelligste på havnen,” Klubhuset”, Der var møbleret med langborde og stole, et stort køleskab, alskens kram fra fiskeriets og søfartens historie, og så ”min” gamle trillebør. Ja det var lige før jeg blev rørt, og det tror jeg de tilstedeværende klubmedlemmer havde spottet, for jeg blev omgående budt på en kold øl, hvilket jeg af almindelig medfødt høflighed, ikke kunne afslå.
Inden længe var vi næsten i familie med hinanden, flere af os. En havde boet i Skt Hansgade, en havde arbejdet på Odense Havn, en havde en fætter på Tolderlundsvej o.s.v.
Dette her kunne nemt havde blevet enden på turen for mig, og så en færgebillet hjem, men på grund af min stålsatte vilje, insisterede jeg på at forlade selskabet efter den ene øl. Vi skulle jo til Skarø og have is.
Tilbage til Mads og Kaj, der var ved at være klar til afgang, og snart gik det ud gennem den afmærkede rende til Drejø Gl. Havn og kursen sat østover, syd om Skarø od mod Høje Stene Løbet mellem Skarø og Tåsinge.
Der var rimelig lavt det meste af vejen over og rundt om Skarø til færgehavnen, hvor vi landede på stranden øst for havnen.
Vi begav os op mod Skarø By og den forjættende isbar med den berømte is. Skarø Is er blevet verdensberømt, bla.a. fordi Singapore Airlines rettede henvendelse til ejerne af Skarø Is, om de kunne lave en alkoholfri is der smagte som nationaldrikken i Singapore, Singapore Gin Sling , Det kunne de, til alles tilfredshed. Nu produceres og leveres der ugentlig 755 Singapore Sling Is til Flyselskabets passagerer.
Vi fik vores is, og nød de lækre økologiske is, med mange smags og konsistensvarianter i gården, alt imens vi blev befløjet af svaler der havde reder på hvert spær på bygningen bag os.
Klokken var ved at blive mange, i forhold til det normalt annoncerede hjemkomst tidspunkt, så vi hastede ned til kajakkerne, dog ikke mere end der var tid til at dvæle ved gadekæret, hvor de grønne klokkefrøer i hobetal, sprang i vandet når vi nærmede os, samtidig var der en lille koncert af klokkefrøernes kvækken, der normalt, i henhold til brochuren, tilfalder de besøgende, der kommer de lyse forårs nætter. Men nu er vi jo heller ikke almindelige besøgende. Der kommer godt nok flere kajakroere til øen end kongelige. Der har kun været royalt besøg 2 gange inde for de sidste godt 100 år.
Turen fra den lille ø med de 30 fastboende til Ballen gik hurtig og smertefri , og vi landede på stranden midt i en flok badende småbørn, der næste alle efter tur fik en lille prøve på kajakkens glæder, både i vandet og på land.
En forfriskende dukkert og derefter omklædning, og så gik det hjemad efter en dejlig dag på vandet og et par Øer mere på bogen.
Tak for turen Kaj og Mads, en skam at ikke flere havde tid denne dag, men der komme jo flere ture. Husk at den tid der er gået godt, kommer ikke skidt tilbage.
Lars Kjærgaard.
PS. Undskyld hvis jeg fortaber mig ind i mellem, men jeg kan ikke gøre for det.
