Turleder: Kaj Deltagere: Peder. Tine, Preben. Christian, Tonni, Kaj og Palle
I starten af november har klubben traditionelt sin tur på Odense Å fra Nr. Broby til Munke Mose. Men sidste år var vi nødt til at aflyse, efter at Bodil havde kastet rundt med træer og andet løsøre, åen var simpelthen spærret.
Nu er træerne blevet fjernet fra Å'en og den aflyste Å-tur var programsat til søndag den 23.marts.
Vi var 7 tilmeldte, men én aflyste i sidste øjeblik, heldigvis havde Peder inviteret sin datter (Tine) med, så vi alligevel blev 7.
Kaj havde arrangeret at Bent, der skulle til børnefødselsdag og ikke kunne komme med, og en der hed Peder kørte med til Nr. Broby og tog bil og trailer med hjem og placerede dem i Mosen sammen med en bil mere. Det var ren luksus da vi kom hjem at kajakkerne kunne læsses med det samme, og der var tørt tøj.
Nå, men afsted gik det mod Nr. Broby i det flotteste solskinsvejr, vel ankommet til pladsen bag kirken, fik vi hurtigt læsset af og fik skiftet til den rette mundering. Det var lidt besværligt at få kajakkerne i vandet pga. en mudret bred og en masse dunhammer og siv. Det lykkedes dog at få alle i vandet uden uheld, og Bent tog et par billeder inden vi startede turen.
Strømmen var ret stærk så vi kunne holde 8 km/t. uden de store problemer. Det var bare at styre efter å-løbet og nyde naturen.
Da klokken nærmede sig 12 gav turlederen besked om at vi skulle holde udkig efter en frokostpause plads. Flere steder blev bragt i forslag uden at de fandt nåde for turlederens strenge blik, men endelig viste der sig et sted, der så helt perfekt ud. Der var nærmest en lille ”strandbred” og træer til at give læ. Det perfekte holdt til de første satte en fod på bredden og sank i, næsten til knæene i mudder. Men nu var pladsen valgt, så vi måtte alle sammen ud og kæmpe med mudderet. Heldigvis var bredden helt fast højere oppe, så vi kunne pakke madpakkerne ud, og nyde de velfortjente klemmer. Kaj havde sin helt fantastiske ”sundheds”-saft med og Christian delte rundhåndet ud af hjemmebrygget øl.
Nå, men alting har en ende, også en velfortjent pause, så vi måtte jo ned over mudderpølen igen og få kæmpet os i kajakkerne. Jeg havde lidt problemer med at få anbragt mit skørt, men Christian, der var kommet i vandet, tilbød galant at hjælpe. Det endte med at vi tog en svingom ned af åen, i kajakkerne, jeg er glad for at kameraet var løbet tør for strøm.
Da vi kom til Dalum Papirfabrik lå resterne af Bodils hærgen og fyldte op langs anløbsbroen, så det var ikke meget plads til at komme op. Christian kunne næsten gå på vandet for at komme først op, han havde vand i øjnene, og havde klaget sig de sidste par kilometer.
Vi fik smidt kajakkerne over på den anden side og kom alle sammen i vandet og videre uden nogen dramatik. Så var det bare de sidste par kilometer ind igennem byen og ned til Havhesten, hvor bilerne ventede. En rigtig herlig måde at tilbringe sådan en solrig søndag i marts.
Tonni
