Søsætning 2013, 24.-26. maj, Løgismose

 

Helnæsbugten har i flere år været brugt til Odense Havkajaklubs årlige søsætning, fordi den er overskuelig, beskyttet og så er campingpladsen en perfekt base for dette festlige weekend arrangement. Helnæsbugten lagde også i år vand til "søsætningen," og med den fine behandling klubben fik af den nye lejrchef, som "bød" os ind på pladsen med partytelt og hele pivtøjet, bliver det sikkert også Løgismosestrand Camping, som vi søger til næste forår.

Deltagere: Karen Elise, Ulla & Jens Ulrich, Per, Kaj, Carsten, Bent, Tonni, Sara & Kasper, Torben, Ellen, Marianne & Stig, Marianne og Svend Erik, Jeanette & Kenneth, Lene, Brian, Hans Jørn, Susanne & John, Familien Arndal, Rigmor, Benny, Helle, Lars Chr, Anne Sofie, Jørgen, Vagn, Dennis og Alex

For mig – Hans Jørn Bøtcher – én af årets 10-11 nybyggere, som dette fine arrangement blandt andet afholdes for, (ja det er naturligvis også en festlig weekendtur for de mange garvede klubmedlemmer) startede "søsætningen" allerede fredag kl 14. Sammen med Lene, Vagn og Bent lastede vi traileren med udstyr ved klubhuset på kanalvej. Og det var ikke småting der kom på den trailer – kæmpe party telt, 4 langborde, 3 haveborde, omkring 20 havestole, en stor grill samt diverse fade og andet køkkenudstyr. De mange effekter til trods, blev traileren forsvarligt pakket, og Bent trillede forsigtigt af sted med hele "baduljen." Tidligere på dagen var kajaktraileren blevet lastet af Bent og Kaj, og han havde fragtet de skinnende nye kajakker fra Bellinge til Løgismose. Og i dagene forinden har flere medlemmer, især Susanne og John, haft travlt med diverse forberedelser og indkøb. I sandhed et arrangement der kræver forberedelser, men "ska' der være fest, så la' der være fest" - som vi siger på Fyn.

Fredag var en dejlig solrig dag, som havde lokket nogle af klubbens garvede ud på en kajaktur over bugten til Illumø og retur, mens andre valgte at en længere tur rundt om Helnæs – kajakken over dæmningen – og hjem langs kysten. En smuk tur på 23 km (tror jeg nok).

Aftenen bød traditionen tro på Susannes Chilli con Carne fortil de 24 "før søsætning deltagere", og efter en personlig smuttur til Odense kom jeg retur, tids nok til at opleve, hvordan Odense Havkajakklub forstår at feste. Der var munter snakken omkring bordet, og fluks blev man budt velkomen med tilbud om et glas Rom – der var hele tre Super rom at vælge imellem. Og efterfølgende en whisky – her skulle jeg bare vælge, om jeg ville smage en "Laphroigh 10 år" eller en "Laphroigh Quarter Cask" Det ku' jeg ikke, så jeg smagte dem begge – og så var jeg ligesom på omgangshøjde. Eller næsten da., for formanden var lidt foran, og efter at have varslet det traditionsrige "morgendyp"et par gange, listede han i seng på en - for hans person - særdeles stilfærdig måde.

Lørdag startede med opvågning til regnes tappen på teltdugen. Morgenbaderne, anført af John, som jeg fornemmer var rundt personligt at purre alle, der frimodigt havde meldt sig aftenen i forvejen, havde ikeke behøvet at dyppe sig, for at blive våde. Det blev vi alle, for regnen tog til, og på et tispunkt frygtede flere, at søsætningen skulle komme til at foregå i regnvejr. Og det blev ikke bedre, da den "sortseende meteorolog" Alex kom, og profeterede at fronten ville gå i stå, og blive hængende lige hen over hovederne på os, til en lille orkan ville blæse den væk i løbet af aftenen!!!

Heldigvis fik han ikke ret. Som i et eventyr kom opklaringen snigende en time før søsætningen kl 14, og denne kom til at forgå – om ikke i solskin – så dog i tørvejr, og med en hel rolig overflade på Helnæsbugt.

Søsætningen er et kapitel for sig. For mig og sikkert også de fleste andre nybyggere, startede den allerede i tirsdags, hvor vi lagde sidste hånd på byggearbejdet, og så egentlig bare havde lyst til at opleve, hvordan kajakken var at ro. Og nu var timen kommet, pænt mange mennesker - klubfolk, familie og venner - var mødt op, og scenen var i den grad sat.

John havde - ved en tilfældighed påstår han – opfundet et lille nyt ritual med en champagneflske. Med kajakkerne linet op på række og deres ejermænd og kvinder lige bag, døbte vi alle vores kajakker med en lille tår champagne... et lille højtideligt pift, som jeg satte pris på, og som jeg håber bliver et nyt fast element i Odense Havkajakklubs søsætningsritual.

Nu skrev jeg at alle døbte deres kajakker... det er ikke sandt. Vagns nye flotte stripkajak fik ikke noget navn. Det skyldes nok ikke mangel på fantasi, han ville bare ikke spilde de gylden dråber på kajaken – han drak det selv. Og det gjorde vi andre også, da flasken kom retur.

Søsætningen foregår efter et nøje tilrettelagt program, hvor nybyggerne én for én og med hver sin erfarne hjælper lige i hælene, ror ud til nogle poster, hvor de får små opgaver udi manøvredygtighed. Vende rundt om sig selv, stoppe, padle baglæns, støttetag m.m. Personligt oplevede jeg de første minutter i "Aningaaq" (det døbte jeg nemlig min kajak), som ret urolige. Den var simpelthen lidt mere levende end jeg havde forestillet mig, og ved øvelsen "støttetag" gik det galt. Jeg jeg tippede rundt! Heldigvis var min redningsmand Niels hurtigt henne ved mig, og hjalp mig op, inden jeg slugte alt for meget havvand.

Men alle overlevede, og allerede på den efterfølgende tur langs kysten, begyndte vi "nye" at væne os til vores kajakker, og med gode råd og tips til pagajføring m.m. blev det en dejlig kajaktur for alle.

Vejret blev stadig bedre, og hen under aften kunne et stort antal deltage slikke sol, mens de sad på række og beundrede Johns og mit energiske arbejde med at grille de lækre tyndstegsfileter, der kom fra en meget speciel okse. En med 4 tyndstege – for de hed Ludwig alle sammen.

De var nu ikke bare tilskuere, for helt naturligt havde alle budt ind på opgaver, så aftenen kunne blive en fest for alle 35 deltagere.

Og det blev den, med en lækker velassorteret salatbar, mør rosastegt tyndsteg, bagte kartofler og lækker kryddersmør m.m.. Der blev spist, snakket, drukket og sunget, og sådan en aften går hurtigt i godt og hyggeligt selskab. Jeg havde medbragt min guitar og det blev til både fællessang og (sidst på aftenen) vuggeviser – tak fordi I klappede så pænt.

Aftenen bød også på den officielle upgradering af os "nybyggere" til niveau 1, således vi nu må tage på ture sammen med de erfarne kajakroere. Kenneth hædrede os med diplomer, og jeg blev sgu stolt. Ganske som Brian var inde på i sin tale til Kenneth og klubben, så er vi klar over, hvilket kæmpe frivilligt arbejde der bliver gjort for, at vi "nye" kan bygge vores egne kajakker i Bellinge, og lære at sejle forsvarligt i dem i Højme. Det er enestående, og der skal lyde en kæmpe tak til alle i klubben for det arbejde.

I det hele taget er det ånd og tanke der præger Odense Havkajakklub. Ikke formel, men vi respekterer hinanden, hilser altid på hinanden og alle er villige til at hjælpe hinanden. Odense Havkajakklub er et dejlig "værested"– skål :0)

Søndag startede som lørdagen med, at "Kaptajn Jespersen" (John) kaldte "morgen-dypper-banden" sammen, og bagefet var der (også som de andre dage) dejlig morgenad, hvor vi (i den ene ende i hvert fald) blandt andet kunne smage Helles hjemmelavede Æblecider. Den kan få selv en mundlam, til at krænge kyssetøjet om til en hønserøv på splitsekunder. Men den havde jo også kun fået tilført 12 ekstra sukkerknalder???

Efter morgenmad blev det kæmpe partytelt hurtigt pakket sammen, og så havde turleder Bent arrangeret en kajaktur langs kysten hen til Haarby Å. Hen forbi havørnene lød det. De var dog ikke hjemme, og personligt var det også godt det samme, for jeg havde rigligt med at holde trit i den direkte modvind. Jeg var glad, da jeg kunne stige ud af kajakken til en velfortjent øl-pause.

Tilbageturen foregik ikke overraskende i medvind, og NU var havørnene hjemme. Igen som i et eventyr kom havørnene svævende hen over skovbrynet, og satte sig i trækronern lige ud for kajakkerne – et betagende syn.

Turen i mod- og medvind gav mig iøvrigt nye udfordringer i forhold til pagajteknik og manøvredygtighed. Det håber jeg, at få tid til at forbedre på nogle onsdagture.

Vel tilbage på Løgismosestrand Camping, stod utrættelige "madmor" Susanne klar med en hurtig frokostbuffet, så vi alle kunne få os et par "stående hottere," inden vi kunne hilse pænt af med hinanden og takke for en super søsætning 2013