Turleder: Bent. Deltagere: Bent, Jørgen, Torben, Stig, Marianne, Per, Eva Annette og Tonni.
Søndag den 04.11 var det tid for den årlige åtur på Odense Å fra Nørre Broby og ind til Havhesten (altså statuen). Oprindeligt var der mange tilmeldinger, men efter en del afmeldinger og en enkelt sidste øjebliks tilmelding (Per havde lige hentet en ny kajak, der fik sin jomfrutur i åvand) endte vi med at blive 8, der mødtes ved klubhuset søndag morgen.
Vi fik læsset kajakker, og fik aftalt hvem der kørte og hvem der satte en bil ned til Havhesten, til brug når vi nåede frem. Stig og Bent kørte og Eva Annette satte en bil ved Havhesten og blev hentet af Stig.
Vi andre der kørte med kajakkerne var i mellemtiden nået frem til Nr. Broby, bag ved kirken. Vi var lidt friske og kørte bil og anhænger helt hen til broen, hvor vi skulle sætte kajakkerne i. Så da de sidste kom var vi allerede i gang med omklædningen.
Vi fik gjort kajakker og os selv klar og fik sat i vandet; og så gik det ellers ned af åen. Strømmen var var god, så det handlede mest om at styre. Og sving var der nok af, så der var gode muligheder for at få afprøvet sine evner i den retning.
Det var jo et fantastisk vejr, så det var bare om at at nyde omgivelserne, træerne stod i deres efterårsfarver og gjorde sit for at pynte på omgivelserne. Ifølge sagkundskaben der var med, så vi masser af musvåger, en fiskeørn, en fiskehejre og masser af andre fjedrede væsner.
Tiden begyndte at nærme sig frokost så vi så os om efter et sted at gå i land. Flere steder blev spottet og forkastet inden vi fandt det helt perfekte sted. En flad græsplæne lige ned til vandet, badet i sollys, og vi kunne næsten sejle op på land. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være baghaven til et hus og ejeren stod og kiggede ud over åen. En høflig forespørgsel om landgang blev mødt med et ”velkommen i land”.
Vi fik sat bådene på land og madpakkerne pakket ud. Vi nød solen, madpakkerne, kaffe, sodavand/øl og diverse vederkvægende drikke. Der var både Gammel Dansk, Kryddersnaps og Brøndum, så det var svært at få afsluttet pausen og komme videre. Men endelig fik vi sat kursen mod den næste hurdle, Dalum Papirfabrik. Vi nåede frem og fik slæbt kajakkerne på land og over på den anden side af fabrikken, og her tog vi dagens anden pause.
Efter pausen skulle vi så igen i vandet, strømmen er ret livlig lige her efter papirfabrikken og små 50 meter fra stedet hvor vi sætter kajakkerne i, havde en gren lagt sig tværs over åen, og gav kun et par meters plads på den modsatte bred. Men det gik fint, kajakkerne kom i én efter én, og kom forbi grenen uden problemer. Så var det min tur, jeg kom i kajakken og pludselig var jeg i infight med grenen og blev kilet fast under den helt inde ved bredden. Det var umuligt at komme fri ved egen hjælp, så jeg råbte til dem der stadig stod tilbage. Bent satte i, og kom rundt om grenen og tilbage igen, ved fælles hjælp fik vi min kajak gjort fri, jeg bakkede lidt og gjorde et nyt forsøg. Det endte med et nyt stævnemøde med føromtalte gren, denne gang var jeg mere stædig, men det var grenen også, så det endte med at jeg måtte en tur i vandet. Det var koldt og dybt og ikke egnet som badevand, men jeg fik mig kæmpet ind til bredden og fik med hjælp af Bent min kajak og pagaj med. Imens jeg lå og plaskede i vandet var Per startet ud og syntes at han ville være ”solarisk” og sluttede sig til mig i vandet. Det var vist noget med en vending, der ikke helt var lykkedes.
Vi fik tømt kajakkerne og uden videre dramatik nåede vi ind til Havhesten. Vi fik kajakkerne på land og kunne gøre klar til at hente biler. Her var det at Eva Annette opdagede at bilnøglerne lå i hendes jakkelomme og jakkelommen var i Stigs bil, der stod i Nr. Broby. En opringning til John bragte en hjælpende bil frem, så bilerne kunne blive hentet.
Jeg havde i mellemtiden lært to ting, dels at mit bageste vandtætte skot ikke er helt vandtæt, dels at det kan være fornuftigt med en vandtæt pose til sit tøj, hvis man medbringer det i kajakken. Af to onder valgte jeg at beholde våddragt med mere på, det var mindre vådt en skiftetøjet.
Nu kom bilerne med anhængeren tilbage og vi fik læsset kajakkerne, turen gik mod klubhuset, hvor Susanne stod med varm majssuppe. Jeg sprang denne del over, dels var jeg pladdervåd og halvkold, dels havde jeg fødselsdagsgæster, der sad og ventede.
Tonni
