Turleder : John Deltagere . Lars Chr. John. Bent. Eva Anette. Jørgen. Christian .Kaj. Tim. Tonni . Erik C. og to gæster ( Henrik og Carsten )
Der var blevet lovet regn hele den onsdag hvor min kammerat Henrik og jeg skulle på begynder tur med Odense Havkajak klub, men hele dagen var det ret fornuftigt vejr. Forventningsfulde, både på turen og vejret begav vi os af sted til klubhuset hvor min onkel Kaj, havde bedt os møde kl. 17,30. løbende indtil kl. 18,00 ankom der flere og flere, således at vi var 12 der skulle af sted, 10 af de gode og så os to, der intet anede noget om noget som helst. For min eget vedkommende bestod min erfaring i en begynder tur for 3 år siden og Henriks erfaring var med tiden blevet 25 år gammel.
Der blev hurtig, måske for hurtigt, fundet 2 hav kajakker og grej til Henrik og jeg. I småregn blev de læsset på traileren sammen med de andres udstyr og så gik turen til Kerteminde Sydstrand hvor vi blev vendt rundt og smagte havvandet for første og utroligt nok sidste gang den aften og så fik vi lidt instruktion i det hele. Op på land og i en tør trøje og så af sted det gik. Efter et kort stykke tid mente vores instruktør John at vi skulle runde strandkanten og prøve at bytte kajakker da de udleverede ikke passede ret godt og så gik turen videre og så begyndte de, ikke bare mørke men SORTE skyer at dukke frem imod os og så blev der ellers lukket op for vandet. Uden at være kyndig udi det metrologiske så vil jeg kalde det er regulært skybrud og vi blev gennemblødt og pludselig virkede en tur i vandet ikke så afskrækkende længere. Det eneste tørre jeg efterfølgende kunne finde var den pakke smøger der var i min lomme, lukket inde i 2 plastposer. Jeg skulle da have muligheden for en smøg så frem vi kom på land et sted. Efter øl pause på vandet for dem der kunne samle sig om det (og det var IKKE os) gik turen tilbage. Henrik fik fornøjelsen af følgeskab af Eva Anette der lærte ham mange gode trick. Jeg selv der var ved at gå til i ben krampe og sovende underliv måtte vælge den ydmygende løsning at gå i land 500-800m før mål og nægtede pure at nogensinde at sætte sig i en hav kajak igen. Hjælpen var nær, idet rare og hjælpsomme medlemmer af klubben tog ”min” kajak på slæb og jeg gik tilbage.
Tilbage ved bilerne blev der pakket og enkelte skulle lige have en dukkert inden turen gik tilbage til klubhuset. I bilen på vej tilbage mente Christian at jeg ikke måtte droppe ideen om at sejle kajak før jeg havde prøvet et yougurt bæger, da han mente at det helt sikkert ville give en succes oplevelse og det lovede jeg .
I klubhuset var der brød, varm kaffe og en enkelt skarp til halsen.
Tak for en hyggelig tur og på gensyn den 1 onsdag i August fra os begge.
Carsten
