Havnerundfart i København
Turleder: Benny. Deltagere: Benny, Bent, Eva Anette, Erik, Lene, Tim & Torben
Vi drog afsted fra klubhuset kl 8 og samlede Eva Anette op ved den østlige afkørsel i Nyborg. Så var det bare afsted mod kongens København. Vejret var typiskt danskt sommer vejr: Sol, men overskyet og en middel vind omkring 8-10 m/s
Københavns havn er på godt og ondt en havn. Der er er privte pontonbroer rund omkring, men der er ikke voldsomt mange. Derfor satte vi i på den nordlige del af Holmen ved søminestationen bag mastekranen . Her er stadig en lille smule naturlig strand.Vi startede ud forbi Elefanten og batteri Sixtus for at kigge op langs med Lynetten op imod Trekoner og strandbaren Halvanden, hvor det oprindeligt var meningen vi skulle spise aftensmad. Her viste havnen sig fra sin karakteristiske side, når man sejler langs Amager: Vinden kommer ind fra vest. Den rammer lige på tværs på ydersiden og så kommer der slagbølger fra bolværket på indersiden – herligt.
Det var ikke alle, der satte pris på havnens velkomsthilsen, så vi krydsede over til Langelinie forbi mindestenen for Jutlandia og roede ind i bassinet ved Midtermolen, hvor Bjørn Nørgårds Den genmodificerede Havfrue sidder. Området er desværre meget dødt, da der hovedsageligt kun findes erhvervslejemål, så vi vendte hurtigt om og roede ned til den klassiske lille havfrue. Her morede vi os med at fotografere alle de turister, der fotograferede havfruen.
På Sjællandssiden af havnen var vi i læ, så vi blev kun generet af havnerundfarten, der ikke tager meget hensyn. Tim var nu på hjemmebane og skulle liiige have et gensyn med alle de velkendte steder, så turlederen måtte træde i karakter og henstille til, at vi ikke roede for spredt. På Kvæsthusbroen ved bassinet ud for Amaliehaven hvor Oslobåden og Borholmertrafikken tidligere holdt til fik vi på afstand øje på noget, der på afstand lignede en stor bunke grus. Det var det næsten korrekt. Det viste sig at være en konkurrence i sandskulpturer.
Bag sandskulpturerne kunne vi se ”Den pæne Side” af Nyhavn. Det må have sat gang i de kreative tanker, for da vi lagde os bag en kanalrundfartsbåd ud for skuespilhuset og ventede på, at kunne komme ind I Nyhavn, så kom der forreslag om, at vi ringede til en af beværtningerne og bestildte en omgang fadbamse, som de så passende kunne servere for os nede for enden. Nyhavn er meget trafikkeret og når der er gang i havnerundfarten, så ligger der op mod 4 af disse både for enden af havnen. Derfor var en af skipperne ikke var voldsom begejstret for vores tilstedeværelse. Her nyttede ingen kære mor og vores forsøg på at ”trække fynbokortet” imponerede heller ikke, så vi fortrak.
De fleste var ved at være godt sultne, så vi roede ned langs Havnegade til Børskajen, hvor Kajakkaféen nu flyttet hen. Den gamle benzinstation under Knippels Bro lige over for Nationalbanken er indrettet til kajakudlejning og kafé.
Medens vi sad og spiste vores ma’pakker, så satte en af de ansatte en kajak i vandet. Han lagde staks ud med et par flotte kantningsøvelser. Bent mente nok, at der kørte han vidst lige på grænsen. Det var der en god grund til. Ganske få øjeblikke senere, så lå den gode mand og roterede som en kardanaksel med rul på rul til begge sider. Sculle kunne han også. Fat i det ene pagajblad og så ud og ligge vandret i vandet.
Mætte og veltilpasse satte vi i vandet igen og roede rundt om slotsholmen forbi Holmens Kirke, Gammel Strand og ud i havnen igen via Fredriksholms Kanal. Det er en lidt aparte oplevelse at møde et sømærke i en kanal, men ved Højbro står der et YBYB / sydmærke ved bolværket mod Højbro Plads. Dette skyldes, at der står en skulptur på bunden af kanalen, så for både større end kajakker, så har afmærkningen god mening.
Når man ror sydpå fra Fredriksholms Kanal, så har man sagt farvel til det gamle København, så lokker Den sorte Diamant og de nye kvarterer på Islands - og Kalvebod Brygge. Det skal blive spændende at se, hvordan disse nye dele af byen vil udvikle sig. Efter at have kigget ind ved Fisketorvet, så mødte vi lige nord for Brygge Broen (cykelbroen) den roer, der havde underholdt under vores frokostpause. Han var meget imødekommende, da vi roste ham for sin teknik. Vi skulle lige kigge lidt på den båd han roede i. Den mindede meget i facon om en grønlænder. Google har siden kunne fortælle, at den båd han roede i er bygget af samme person, som også bygger den berømte Black Perl, der er en glas – og eller kulfiberbåd bygget i traditionel grønlandsk facon.
Tanken var oprindeligt at ro ned til det nye kvarter i Sydhavnen nede ved Sluse Holmen, men strækningen langs Teglværks Holmen er bare trist, så da Torben og Lene mente, at det var på tide at strække og løfte ben, så skulle vi finde et sted at komme i land. På Amagersiden var vi på højde med Nokken, hvor Bryggens Kajak Club holder til, så der krydsede vi over. Erik var første mand på land. Han bankede på og spurgte om det var i orden,a t vi lagde til. De var utroligt gæstfrie, så vi blev inviteret inden for i klubhuset og budt på kaffe. Eneste betingelse var, at vi vaskede op efter os og i øvrig ikke grissede. Vi var ikke de eneste, der blev budt inden for. Medens vi sad og drak kaffe, så dukkede der en gruppe turbådsroere op. Dem havde vi mødt under vejs. Broen ud for deres klub, som lå i nærheden, den var spæret, så de fik lov at klæde om hos BKC.
Havneløbet er væsentligt smallere sydpå end oppe ved Lynetten, så på trods af, at vi var på Amagersiden, så fik vi ikke mange slagbølger på vejen op langs Islands Brygge. Efter De danske Sukkekrfabrikker og overfor Den sorte Diamant drejede vi ind i Kristiansholsm Kanal og roede ned gennem Overganden både oven og neden Vandet. Det er utroligt at se hvordan et område, der for en menneskealder siden var noget af det fattigste og usleste nu er blevet fashionabelt. Selv en Michelin restaurent (Noma) har de på Grøndlands Handels plads, som er den nordligste del af Christianshavn.
Ud for Trangraven, der danne grænsen mellem Christianshavn og Holmen, der er man nødt til at ro ud i havnen igen. Her har havnen åbnet sig så meget, at vi nok en gang fik glæde af vinden. Dem der sætter pris på den slags, de kunne hygge sig med endnu en afpudsning af sambabevægelserne i hofterne - dejligt. De der ikke var til samba kunne glæde sig over, vi bare skulle hen til løbet ned til Masteskurene bag Operaen.Her var der dømt badeferie. Fred og idyl ned mellem Masteskuerene og Arsenaløen til graven mellem Torpedohallerne og Fredriks Bastion. Det var som at komme ud på en lille sø. Utroligt at den slags findes midt i hovedstaden. Vi mødte børnehaven fra Christiania. De var ude at fange rejer. Et par mandlige pedagoger strøg rejer, mens ungerne sad og så til på en lille badebro. Alle børnene var behørigt iført redningsveste.
Tiden var i midlertid så fremskreden, at Tims parkeringsbillet var ved at udløbe, og der var ikke stemning for at bære over dæmingen ved Kongebrovej.
”Vi skal bare hen over Kongebrovejen, så er vi ovre i Søminegraven”
”Vi gider ikke bære”
”Så ror jeg i forvejen. Jeg skal ikke have en parkeringsbøde”
Der var 25 minutter til biletten udløb, så det var bare med at få armene fra kroppen og snuden op imod vinden ud langs Operaen og ud midt i havnen. Det skulle gå tjept, så ned med skeget og en solid kantning mod vinden for at udgå afdrift langs med afmærkningen på ydersiden af flådestationen. Der står nogle store grimme betonfyldte stålpiller der ude midt i havnen. Da jeg nåede op til Dannebrogs ankerplad, kunne jeg slappe lidt af igen. Herfra gik det med vinden i ryggen ind igen bag Batteri Sixtus. PYH HA! Det var noget af en tur og der var indtil flere minutter til biletten udløb.
Tilbage er bare at fortælle, at da vi nærmede os Store Bælt, så ringede vi og bestilte pizza i Nyborg, som vi spiste hjemme hos Eva Anette. Aldrig har jeg se så store pizzaer. Benny gik nærmest tilbagelænet, da han bar 2 familiepizzaer ud til bilen. Vi kunne da også kun spise 1½. Eva Anette behøvede i hvert fald ikke tænke på aftensmad den følgende dag.
De nysgerrige kan følge med på GPSplottet på dette link : http://connect.garmin.com/activity/185278057
/Tim
