2007

2007

Søndag d. 4-11-07

Åtur. Deltagere: Bent, Christian D, Christian Å, Erik, Kaj, Kenneth, Laila, Stig, Lena, Lene, Thomas, Torben, Karen, Gitte, Mads og Jacob

Vi fik kajakkerne i vandet i Nr. Broby kl.10.30, og det var højt solskin, der blev ved hele dagen. Efter halvanden times sejlads blev det tiden til madpakken og der var øl og snaps til. Turen gik fint indtil broen ved Kratholm, hvor der var mange der gik på grund, værst gik det ud over Thomas, der fik en flænge i bunden af kajakken.

Længere ned af åen så vi en isfugl og vandstære og ved papir fabrikken fik vi hyldebærsaft og te med rom i. Vi bar kajakkerne over ved havhesten, det var en sej tur ned mellem stenene, men det gik fint.

Vi sluttede med karrysuppe og kaffe hos Laila og Stig, en fin afslutning på en god dag

Onsdag d. 26-9-07

Deltagere: Bent, Christian D, Erik og Kenneth

En dejlig tur fra klubhuset til Stige havn. To timer's sejlads og det var mørkt da vi kom tilbage kl. 20

Søndag d. 23-9-07

Fænøtur Deltagere: Marc, Laila, Stig, Christian Å, Thomas, Jesper, Benny, Bent, Lena, Henrik S, H.S.'ven og Gitte

Fantastisk tur i stille efterårsvejr 20 grader, 7 m/sek Til Fænø Kalv og spise frokost, kaffepause på Fænø

Onsdag d. 19-9-07

Deltagere: Christian, Erik, Thomas og Kenneth

Hasmark: Regn og blæst, en tur for de få rå. Det blev hurtigt mørkt og vi sejlede ikke længere end til kl. 8. farten var til gengæld god, Fin tur.

Onsdag d. 12-9-07

Deltagere: Lene, Ann-Sofie, Erik, Bent, Christian S, Stig, Karen, Kenneth, Sjak, Palle, Christian D

Vi tog til Klintebjerg og sejlede op langs Vikkelsøs hale og ind i bugten. , Der var dumme bølger ind bagfra, men vi nåede sikkert rundt. Efter pausen disputerede vi om vi skulle sejle tilbage eller fortsætte rundt om Vikkelsø.

Lene skar igennem, så vi sejlede rundt, en herlig tur ( godt Lene ikke er radikal ). Det var mørkt da vi nåede i land, dejligt at få tørt tøj på. Vi savnede Kaj og ikke bare pga øllerne.

Weekend d. 7/8-9-07 Kajaktræf Fyns Hoved

Deltagere / fra O H K ) John, Susanne, Jette, Gitte, Erling, Christian Å, Bent, Per B og Martin

Onsdag d. 5-9-07

Deltagere: Rigmor, Lene, Kaj, Palle, Christian, Karen, Jette, Gitte, Susanne John, Sjak ,Christian F Tobias V, Morten V, Andrea, Niels Vagn, Ann-Sofie, Marianne Christian D Charlotte Bjørn, Sune, Erik R, Brian

Onsdag d. 29-8-07

Deltagere: Lene, Sjak, Bent, Kaj, Leif, Christian, Ann-Sofie, Benny, Vagn,Kenneth, Stig, Laila, Christian D, Per R, Karen og Hanne

Onsdag d.22-8-7

Bøgebjerg med Romsø i sigte Deltagere: Thomas, Mads, Leif, Kaj, Bent, Sjak og Arne

God vind, men vi havde mod på at tage turen til Romsø. Da vi nåede Bøgebjerg, aftalte vi at prøve de første hundrede meter ud i vandet, om det var forsvarligt. Der var hurtigt enighed om at droppe turen til Romsø og istedet at tage turen langs kysten nordpå.

Det blev en vild og våd tur, for hårde bølger tippede mange rundt og der væltede regnbyger over os.

Efter sommerhusene var det allerede tid til pause. Thomas gav kage, Kaj igen øl, så vi havde det godt. Turen hjem voksede vinden i styrke og derfor endnu flere kæntringer Stille og roligt måtte de enkelte stoppe og opsamlingerne blev lettet af kystvejen

Desværre blev der givet grønt lys til at enkelte måtte ro alene, det viste med al tydelig at det er vigtigt at holde sammen.

Mandag d. 20-8-07

Kajaktræning ved Kerteminde Nordstrand. Arne, Christian S, Mads, Vagn, Lene Palle, Niels B, Kenneth

Leg i bølger, ca. m/s

Gudenåen den 17. - 19. august 2007

Årets Grudenå trup bestod af 19 personer: 18 roere og Kajs Lotte.

Stig & Laila sov i det blå telt, Bjørn og Lone i den lille sorte snegl, Christian og Anni i deres nye balsal, turleder Bent og hans harem bestående af Lene, Gitte, Rigmor, Linda og Hanne sov i lavvuen, Karen og Jette delte telt, Kaj og Lotte som i "kærlighedens favn" i deres lille knaldhytte af en køjehytte og Anne Sofie, Per og Benny sov (så vidt vides..) i egne telte.

Som ny deltager på den traditionsrige tur til Gudenåen, fandt jeg hurtigt ud af, at der var en meget populær deltager med på turen ved navn "Plejer". Plejer har stor magt, og den fordel at stort set alle bare kan slappe af og ikke tænke så meget over, hvordan tingene skal gøres, for det har "Plejer" styr på. Så med vores kyndige og beslutsomme turleder Bent, kasse- og uddelegeringsmester Jette, "Plejers" udsøgte vaner og ritualer og alles gode humør og venlige sind blev det en rigtig dejlig weekend på Gudenåen. søerne og Skyttehusets Camping i Svejbæk.

Afgang fra klubhuset blev så præcist som næsten praktisk muligt kl. 17.00 fredag den 17. august. Et par raske folk havde pakket traileren med kajakker, stole, Kajs dåseøl, bordplader og som et nyt forfriskende indslag: INGEN bordben! Vi overvejede et kort øjeblik at sidde i rundkreds med bordpladen på skødet, men det blev slet ikke nødvendigt, da vi fint kunne benytte borde og bænke ved grill-og bålpladsen.

Vi blev hilst velkommen i Svejbæk af en rask lille regnbyge, men det tog ikke livet af grillmaestro Stigs optændte grille, og efter hurtig teltslagning for de fleste og store-fælles-telt-og-slagning-og-holdning-og-moralsk-støtte hos Christian og Anni, som valgte at starte med IKKE at læse instruktionen og derfor slog inderteltet op først, kunne vi bænke os omkring tre rød og hvidternede duge og nyde lækre grillede pølser og kyllingelår, Lottes nostalgiske mormor salat og forrygende frisklavede kartoffelsalat. Jette havde fødselsdag, og det blev fejret med sang, gave og blomster til stor glæde for fødselaren.

Efter middagen og mørkets frembrud startede vi – ikke spor sultne - på 1. etape af turens kageorgie. Bent sagde, at han havde haft svært ved at få nogle til at bage kage, så hvor de 5-6 lækre kager kom fra, er stadig lidt af et mysterium. Men de var rigtig gode, og der var rigeligt – nok til også at byde naboerne ved bålet lørdag aften.

Som lejrchefen plejer, kom han forbi vores bord ved ti-tiden for at tysse lidt på os. Det skræmte dog ikke selskabet, som holdt stand til ca. midnat, hvor nogle gik i soveposen mens andre snakkede stjerner og stjerneskud til blandet fornøjelse for balsalens beboere.

Inden sengetid fredag varslede turlederen fælles afgang for morgenbadning lørdag morgen kl. 7.30 i Slåensø. De friske var Christian, Anni, Karen, Stig, Laila, Bent, Lene, Rigmor, Anne Sofie og Per, som alle var meget begejstrede over søens overraskende varme temperatur. Morgenmaden blev indtaget i det dejligste morgenlys, og da de første morgenfriske kajakker havde roet forbi campingpladsen, mens vi spiste morgenmad, blev turlederen ivrig efter at komme af sted og varslede snarlig afgang. Så kl. 9.30 var der fælles afgang til Klostermølle i det vestlige hjørne af Mossø. Kajakkerne blev båret over vejen og sat i vandet bag det gamle kloster.

Det gik vældigt derudaf i medstrøm på åen, så pause var tiltrængt og blev holdt, da det lykkedes bagtroppen at nå fortroppen, lige inden vi trillede ind i Gudensø. Allerede her først på dagens distance brillerede Lene ved at demonstrere en alternativ udstigning, som kan anbefales til dem, som trænger til at få afkølet numsen og de ædlere dele. Denne udstigning er nu kendt som "En Lene".

Vi fortsatte i fin stil gennem Gudensø til Ry, hvor vi bar over ved "slisken" og kort tid derefter lagde vi, som vi "plejer", til ved Ry Roklub for at spise frokost. Til en forandring fra sidste år blev frokostens mange dåser og ene agurk i år indtaget under stor nydelse i solskin i græsset ved kanolejrpladsen, hvor der, for et kort øjeblik, også indtrådte siesta-agtige tilstande.

Karen og Jettes arm (inkl. Jette) stod af dagens distance i Ry, hvor Karens bil så behændigt var parkeret. Vi andre 16 små cyklister fortsatte videre gennem Birksø og ind i Juelsø, hvor tårnet på Himmelbjerget så smukt rejste sig foran næsen på os. Vi følte os så nær, men turen skulle lige gå rundt om Ringholm Hoved, inden vi kunne sætte kursen direkte mod Hjejlen, som lå til kaj for fulde damp ved foden af Himmelbjerget.

Vi fik møvet os igennem en masse festklædte bryllupsgæster og nåede toppen af "bjerget" lige i tide til en lille regnbyge. Eliten af Tårnsparkerlauget besteg tårnet, hvorfra Per, Linda, Gitte og Hanne afholdt papirflyvningskonkurrence med de dyrekøbte billetter. Vi kan afsløre, at alle fly nåede jorden i god behold.

Alle vores mange kager havde valgt at blive i lejren, så 2. etape af kageorgiet blev i stedet til "plejers" is ved p-pladsen. De gjorde godt – især for Kaj og Christian – inden vi fortsatte de sidste tyve minutter, som vist nærmere var 40 minutter, inden vi trætte og godt brugte kom tilbage til lejren ca. kl. 18.30.

Der blev badet, omklædt, snittet salat og skåret bøffer, så det var et ømt men velduftende og meget sultent selskab, der klemte sig sammen under halvtaget og forskudt af hinanden nød de ihærdige grillkvinders store indsats, da det blev spisetid.

Der var musikalsk underholdning på terrassen ved butikken til blandet fornøjelse for nogle men til stor begejstring for Linda, Lene, Gitte, Rigmor og Anni. De slap tøjlerne og sang med stor entusiasme med på diverse gamle giro 413 hits. En pladekontrakt og karriere som korpiger var lige i farvandet, men den faldt desværre i åen med et brag, da guitaristen måtte pakke sammen pga. en sprunget g-streng. Det afholdt dog ikke pigerne fra at fortsætte udskejelserne, og de fik på den måde sat gang i den helt store rundesang ved bordet – og hos naboerne ved bålet... Den helt store oplevelse var at høre Kajs sang til Lotte, som i en vis grad mindede om "Nina, kære Nina. Nu er du min." Christian havde været på latterkursus, og det smittede ved hjælp af en enkelt tændstik. Lene delte ud af sine husgeråd, og du skal være velkommen til at prøve om det virkelig hjælper at knibe ballerne sammen for at undgå at fryse i soveposen. Eller var det for ikke at få ondt i ryggen?? Måske det virker mod begge dele?!

Søndag morgen startede på samme friske vis som lørdag med morgenbadning i søen. Der blev spist morgenmad, nulret ømme muskler, kigget på kort og snakket distancer og på den baggrund valgte Lone, Bjørn og Anni ikke at deltage i dagens distance. Kl. 9.30 lagde 15 kajakroere derfor i vandet nedenfor campingpladsen. Vejret var smukt og meget lunt selv så tidligt på dagen. Det havde taget det meste af lørdag aften for Kaj og Bent at få styr på de røde og grønne lys på bådene og retningen mod Silkeborg, men da det nu var på plads(!) tog vi turen venstre om – mod Silkeborg. Første sight på dagens distance blev de smukke Paradisøer i bunden af Borre Sø, hvor der blev taget gruppefoto. Sikken en kulisse! Smukt og meget eksotisk var det.

Turen fortsatte mod Silkeborg til vi kunne dreje fra ad en lille gravet kanal inde til venstre. De nye på turen fik lov til først at tage "jomfruturen" ind til "brillerne" i Brassø. Wauu... Skønt at ro så lydløst som muligt og have dette kønne område for sig selv et lille stykke tid. Vi sneg os ind gennem sivene og lagde til helt inde i bunden af søen, hvor frokosten blev indtaget – for nogle oveni et gammelt bålsted. Men det fik kun makrellen i tomat og de mange gode hjemmedyrkede agurker til at smage bedre. Efter kageorgie nr. 4 og inden siestaen i solen, sagde vi farvel til Kaj og Christian, som skulle tidligt hjem. Efter siestaen fortsatte de sidste 13 roere, i mere eller mindre samlet flok, turen – denne gang med næsen hjemad og i noget mere vind end om formiddagen.

I selskab med mange andre både på vandet – bl.a. en ung fyr og hans hjemmebygget grønlandske kajak med meget stor pagaj - krydsede vi søen og lagde til ved broen ind til Slåensø. Og så gik der ellers leg i flokken. Bent lagde for med at smide tøjet, gribe torvet og svinge sig ud over søen, hvor han landede med et stort plask og et endnu større grin. Flokken var ikke længe om at følge i Bents spor, og der blev grinet, lavet mange sjove plask og taget herlige billeder af den nye disciplin "tov-udspring" i Slåensø.

Kaffen og kage blev indtaget igen igen(!) i solen ved picnicbordet, inden vi for sidste gang satte os i kajakkerne på denne tur. Nu var der ikke langt tilbage til Skyttehuset, hvor vi til Kaj og Christians store overraskelse nåede at vinke farvel til dem, og hvor vi hurtigt fik pakket telte ned, pakket biler og trailer. Kl. 16.20 var vi køreklar og tilpas møre, trætte og veltilpasse kørte vi til Odense efter en rigtig dejlig og smuk weekend ved Gudenåen og søerne.

Turens skribent takker alle, inklusiv Plejer, for en rigtig hyggelig weekend.

Hanne Jørgensen

Dato

Log og beskrivelse

15/8 2007

Hasmark Strand

Christian S., Christian J., Leif, Benny, Hanne, Vagn, Palle, Sjak, Bent, Kaj, Karen, Arne.

En fin tur til Hasmark i let fralandsvind. Den gæve gruppe sejlede lystigt mod Tørresø, og efter en god pause med alt godt til maven gik turen tilbage til Hasmark. På tilbageturen lagde vinden sig, og det var en rigtig fin tur tilbage. Efter den obligatoriske badetur gik det atter mod Odense.

8/8 2007

Fuglsang

Kaj, Stig, Laila, Lene, Linda, Christian J., Benny, Arne, Per B., Per R., Rigmor, Thomas, Mads, Bent og Palle.

Aftenen blev budt velkommen af Kaj, der efter turen inviterede alle hjem, hvor Lotte ville stå klar med kaffe og brød.

Alle tog vi til Fulgsang, hvor vejret slet ikke var så dårligt som hele denne sommers vejrudsigter ellers har lagt op til.

Vi roede ud mod Æbelø, og nåede skoven efter sommerhusene, hvor vi gjorde velfortjent pause på skråningen med nyhøstede marker i baggrunden.

Der blev lappet lidt kajakker til turen hjem, og så gik det i mange små grupper mod Fuglsang. Vandet var dejligt, så der blev også badet grundigt og længe.

Endelig blev det tid til at vende bilerne på Søhus, hvor Lotte ventede med et overdådigt udbud af mad. Eneste fejl ved arrangementet var, at det "kun" er en årlig tradition, som Lotte og Kaj har fundet på! :-)

Ingen skyer på himlen, og heller ingen vind, med dejlige grillpølser, masser af ost og pålæg, og skyllet ned med the og kaffe. Jo, Lotte kender vejen til vores hjerter!

Det blev sent, inden kajakkerne var på plads i skuret igen, men alle nød gæstebudet.

Tak for mad. Arne.

1/8 2007

Begyndertur med 29 deltagere!

Begyndertur var overskriften i dag – også helt bogstaveligt! I alt 29 deltagere – for mange til at skrive her, henviser til turloggen – hvoraf vist nok 12 var helt nye ansigter.

De "gamle" og garvede siger, at der ikke tidligere har være 22 både på traileren. Alt grej var i brug.

Sommeren kom tilbage til Danmark i dag, og vi har haft en dejlig tur til Sydstranden i Kerteminde.

En gruppe kompetente instruktører sørgede for at få de mange ny både på og i vandet (...) men heldigvis også op igen. :-) Men kolde blev nogle af dem, så de stoppede efter pausen og hoppede i noget tørt tøj.

Os i "midtergruppen" fik lov til selv at ro sydpå langs kysten. Efter fælles pause ved parkeringspladsen og toilettet tog alle, der havde lyst en fælles tur forbi havnen og forbi Nordstranden.

En dejlig dag på vandet – som også Kaj var i i dag. Og Lenes små hjemmebagte boller er gode med Kajs syltetøj på.

Hanne kl. 23.02.

25/7 2007

Grønnehave nær Nyborg

Karen, Kaj, Stig, Laila, Anne Sofie, Leif, Christian, Mads, Thomas, Kenneth, Vagn og Linda.

Dejligt onsdag aftensvejr til kajaktur. Karen foreslog ny destination, derfor Grønnehave. Og det kan anbefales.! Denne tur blev især gjort mindeværdig af Mads, som hev to flotte lagkager og 2 flasker boblevand op af kajakken. Så sad vi der med udsigt til Storebælt og spiste lækker lagkage.

19/7 2007

Flyvesandet

Martin, Anne Sofie, Leif, John, Susanne, Arne, Janet, Karen, Laila, Stig, Niels B., Mads, Christian S., Kaj og Bent.

Flot vejr med gode bølger. John fik hul i kajakken, og måtte gå hjem. Mads' kajak revnede i spidsen.

15/7 2007

Store Legedag, Knudshoved

Brian, Christian S., Rigmor, Lene, Karen, Mads, Per B., Niels B., Erling, Poul.

Vi startede fra klubben kl. 09 mod Knudshoved gamle færgeindløb. Vi havde lidt opvarmning, og satte i kajakkerne. Det blev til pagajleg, stafetsejlads, øve kantning. Poul og jeg overkantede og nød fiskene, vandmændene og plankton imellem vores øjne... vi havde derefter stalom, hvor Poul forsøgte at distrahere sin modstander ved at sejle med bunden op. Derefter en leg, hvor vi skulle ligge i flåde, og den yderste hopper i, dykker under de andres kajakker, alt i mens alle flytter en plads. Derefter middag.

Efter middag blev der spillet kajakpolo. Lene, Christian og jeg selv måtte en tur i bølgen (Lenes tur skyldes Brian). Der blev begået nogle ufine tricks fra alle andre end Brian (fløjter uskyldigt). Derefter lagde vi os i flåde med 1,5 meter mellem hinanden, og skiftedes til at hoppe i vandet, dykke under og svømme inder hinandens kajakker. Der blev grinet en del...

Derefter fri leg, hvor man kunne øve, hvad man havde lyst til.

En god tur. Brian.

14/7 2007

Thurø rundt

Kaj, Net, Christian J., Mads, Per B., Brian og Arne.

Vi gik mod uret om Thurø, så vi på sydkysten af Thurø vil få vinden ind bagfra. Egentlig var der tre udgaver af turberetningen, da vi var delt op, så nogle tog turen langs Thurø, andre langs Fyn, og endelig dem, der ikke kunne bestemme sig.

Fra broen gik det i samlet flok til Taasinge, hvor vi tog en lille kaffepause. Vi var i god tid, så det blev vedtaget, at vi tog ned til Valdemar Slot, hvor tiden var ind til middagspause.

Derefter langs sydkysten i gode bølger, og endelig en velfortjent kaffepause lige efter Thurø Rev, hvor der i øvrigt lå en del beundringsværdige hvaler på stranden.

Skyerne begyndte nu at trække op, så pausen blev kort nok til, at vi faktisk nåede tilbage til Fyn i tørvejr, hvor regnen så kom.

Igen en fantastisk tur, hvor Kaj som ansvarlig turleder igen havde styr på detaljerne.

Tak for turen. Arne.

11/7 2007

Tur til Bogense

Arne, Simon, Martin, Linda, Lene, Kaj, Palle, Leif, Brian, Martin og Mads.

Det var koldt, regnvejr og store bølger. Vi sejlede forbi havnen og den nye badestrand, og Martin væltede og blev reddet op af Arne. Vi gik i land, og fik øl og sodavand. Da vi sejlede hjem, havde vi bølgerne ind bag fra, og det var svært at holde balancen, så både jeg og Martin måtte i vandetm og nogle af Kajs øl sejler nu rundt ude i havet.

Simon Rubæk.

4/7 2007

Kerteminde Sydstrand

Lene, Linda, Palle, Kaj, Tim, Sjak, ent, Leif, Jette, Hanne, Morten, Anne Sofie, Anders, Karen, Mads, Per, Rigmor og Arne.

Kerteminde Sydstrand ved Pax, blankt vand me dlidt små dønninger.

Vi holdt pause lidt fra Nordenhuse, hvorefter nogle fortsatte til pynten ved Nordenhuse, andre roede lige hjem til bilerne.

En rigtig god aften, efter nogen dialog blev vi enige om, at vi var 21.

Per

16/6 – 17/6 2007

Det sydfynske øhav

Arne, Kaj, Bent, Per Buus og Mads.

Lørdag:

Hjemme ved klubhuset fik Arne en forhåndsaftale med Flemming, Smakkecentret på Strynø, at vi kunne overnatte der. Så behøvede vi ikke at have telte med, det lettede. Det regnede, - også da vi satte kajakkerne i vandet hos Lentze på Taasinge, - og hvad så, - kajakentusiaster er vant til vand.

Hjortø. Ærlig talt, så gjorde vi ikke meget for at udforske øen, men vi var lige ude af kajakkerne ved den meget lille havn på nordkysten, inden vi fortsatte ud omkring odden mod vest, og derefter roede mod Birkholm. Her gik vi i land lige ved siden af den lille havn på sydsiden af øen, og fandt bord og bænke i læ. Efter frokosten en tur op i byen midt på øen. Ikke et menneske at se nogen steder! Måske har et feriehoved løftet gardinet i et af husene, og set de 5 kolde, men friske fyre indtage byen. Man kan købe is i det døgnåbne, selvbetjente slikudsalg i forsamlingshuset, men vi skulle ikke nyde noget. På et hus viste det udendørs termometer 12½ varmegrader.

Det var dejligt at komme i kajakkerne igen, og få den indre varme – også ved at ro.

Græsholmen ligger mellem Birkholm og Strynø Kalv, en flad tange. Ingen landgang der, bortset fra, at Arne var oppe og pisse territoriet af. Videre nord om Bredholm til Strynø Kalv, hvor vi sejlede syd om øen, hvor der var en mågekoloni. De hvide hoveder fulgte os, mens vi sejlede om på østsiden. Mågeungerne stak hovedet ind i græsskrænten og lå helt stille, mens vi gik i land på den stenede strand. Per aede en af dem. Fra luften lød voksne fugles skrig, stødvise "ha-ha-ha-ha" lyde. "HA-HA-HA-HA" - og jeg svarede dem med mit eget "ha-ha-ha" - hvad det så betyder på mågesprog. Nå, men vi fik noget chokolade med vores eftermiddagsøl, inden vi styrede syd om Strynø til havnen på østsiden.

Klokken 18 kom vi til Smakkecentret syd for havnenm solen brød igennem, og fra nu af stod den på hvile og hygge: tænde grillen, rejse det lejede 10-mandstelt, slukke tørsten, forberede maden og i det hele taget ha' det rart på en civiliseret, primitiv måde. Grillstegte bøffer og rødvin. Hvor havde vi det godt, og hvor vi fortjente det. Vi kunne naturligvis ikke lade være med at ringe til Gitte og fortælle, hvad hun gik glip af.

Bagefter gik vi en tur i byen og kom også til kirken og til kroen, der var under ombygning, Kromanden Benny fortalte bl.a. om den muserede af en kro, som han havde overtaget. Og om sin satsning på god, gammel, dansk mad, - læg lige mærke til det, fremtidige Strynøfarere. Han kom selvfølgelig også ind på det tragiske dobbeltmord på det ældre ægtepar fra øen.

Søndag:

Tidlig morgen – fuglelyde – fylder det hele.

Solskin.

Bent er i gang med Bannockbrødet.

Duften af nybagt.

Der er ikke noget som en god start. Grejet er tørt, vi er mætte og kajakkerne er pakket. Et par stykker er kommet i vandet, og selv klemmer man sig ned og tjekker, at skørtet sidder rigtigt. Sol. Bent foreslog at holde retningen mod de 2 vindmøler på Stjovl Knude. Det er stik nord, afstanden er ca. 5 km. Hele vejen sejler vi henover Tåsinge Grund med vanddybde på ca. 1 m. Vandet er lysegrønt og indbydende, solskin og sandbund. Formiddagshvil, og herefter fortsatte vi turen hjemad mod vest, forbi Langodde og de store runde sten i strandkanten, inden vi gik i land på Vårø Knude.

Rugbrødsklemmer og sort guld fortsatte umærkeligt i en middagsdøs. Hvem opdagede først den blygrå himmel og de dramatiske skyformationer i sydvest?

Det blæste op og begyndte at regne, og vi fik hurtigt pakket sammen og sejlede afsted på det sidste stykke mod Skovballe. Uvejret blev imidlertid ikke til noget mpå Tåsinge, men bygerne gav vand i Odense. Midtvejs – det kan have været lidt indenfor Knudedybets måske 9 m – fik vi en overraskelse: Det blæste lidt, og bølgerne kom skråt bagfra, men pludselig blev bølgerne dobbelt så store – så man skulle lige tage og passe lidt på!

Man skal ikke altid tro fjernsynets vejrudsigter, vi havde godt vejr, og så er det guld værd med en backinggruppe som Kajs Lotte. En rigtig dejlig tur, efter ca. 22 km lørdag og 12 om søndagen. Men vi var slappe i koderne på vejen hjem.

Mads

13/6 2007

Kerteminde Nordstrand

Susanne, John, Martin, Anne Sofie, Arne, Hanne, Christian S., Christian J., Kenneth, Per, Bent, Brian, Tim, Vagn, Kaj, Karen, Sjak og Mads.

Jævn vind i ryggen

gav fart til de

knapt 4 km til

stedet ved stavre

den stenede strand

på hælen ved Hindsholm

hvor vi gik i land.

Tæt sat vi:

Susanne, John, Martin, Ann-sofie,

Arne, Hanne, Christian og Christian,

Kenneth, Per, Bent og Brian,

tim, Vagn, Kaj, (Karen, Sjak og Mads)

- med øl og kiks og historier.

På hjemturen hev vi

lidt mere i pagajerne

Pas på de store bølger

aller for det følger

- det fik det faktisk for to

og der var selvfølgelig

hjælpere og makkerreddere tæt ved.

Badning på stranden og samvær i klubben

sluttede denne gode onsdag.

Mads.

6/6 2007

Kerteminde Sydstrand

Anne Sofie, Christian S., Susanne, John, Sjak, Niels Boye, Niels D., Lene, Bjarne, Gitte, Bjørn, Lone, Jette, Stig, Laila, Bent, Brian, Kaj, Mads, Rigmor og Thomas.

Ingen vind – ingen bølger. Begynderne øvede med instruktørerne, medens resten sejlede en tur langs stranden. Efter en kort ølpause en tur i vandet. En god aften sluttede med badning – og kaffe i klubhuset.

3/6 2007

Æbelø

John, Arne, Bent, Anne Sofie, Lene, Gitte, Hanne, Palle, Mads, Stig, Laila, Egon, Henrik Sten, Susan og Benny.

Dejlig tur i flot vej. Lidt store bølger ved Nordkysten.

30/5 2007

Flyvesandet

Per, Lene, Anne Sofie, Susanne, John, Leif, Vagn, Kenneth, Kaj, Christian S., Bent, Tim, Thomas, Benny, Karen, Mads, Per, Jens Erik og Alexander

Måske havde John tænkt, at der ville være bølger oppe ved Flyvesandet, men argumenterede med solen, og det blev en blid og rar tur for alle deltagere.

Vi sejlede 2-3 km med blide bølger bagfra mod Tørresø – og hjem på solstriben, Vandet var blevet meget varmere siden sidste onsdag. Over halvdelen af os var i, og vi lå og flød.

23/5 2007

Fuglsang

Bent, Kaj, Benny, Anne Sofie, Rigmor, Palle, Vagn, Christian, Leif, Per, Kenneth, John, Mads, Brian, Anja, Egon, Linda og Sjak.

Ingen vind og ingen bølger – solskin.

Vi var en stor flok, og turen gik til Perlen, hvor der var servering af overtjener Kaj,

Det var en rigtig god tur, hvor tilbageturen blev brugt til at snakke solen ned.

Sjak.

9/5 2007

Åudløbet og Vigelsø

Bent, Kaj, John, Tim, Martin og Sjak

Barsk tur med kraftig vind. Øl, kiks og chokolade på Vigelsø. Lottes drømmekage og kaffe i klubhuset.

Martin.

7/5 2007

Kajaktræning ved Hasmark Str.

Arne, Christian S., Margrethe, Esben, Gitte og Molls.

Øvede One Star og Two Star efter fornødent omfang. Vandet var dejligt varmt. Vandet var dejligt varmt, så kæntringer og redninger var ganske behagelige.

Arne

2/5 2007

Kerteminde Nordstrand

Kaj, Tim, Anne Sofie, Gitte, Christian S., Sjak, Egon K., Per R., Torben M. og Arne

Ingen vind, ingen bølger, ingen skyer. Magstur ud langs kysten.

Undervejs blev vi overhalet af Kerteminde Kajakklub, som vi fik snakket lidt med. Pausen blev holdt ude på en god spids med fantastisk udsigt, når skrænten først var forceret.

Marsvinene boltrede sig tæt på land, og Kajs øl kunne igen gøre underværker.

Turen hjem i en tilstundende solnedgang. Flot stille vejr uden hændelser.

Arne og Kaj svømmede.

Arne

25/4 2007

Enebærodde

Arne, Bent, Kaj, Christian S., Sak, Kenneth, Egon K., Martin, Benny og Brian

God vind, men ved Hasmark Strand gik vinden på langs ad kysten, så er var modvind mod Enebærodde.

Martin skulle prøve ny pagaj, og Arne både kajak og pagajer – alt virkede efter hensigten.

Ude ved skoven var det tid til en velfortjent pause med Kajs gode øl, i dag suppleret af Brians sidste julebryg. Solen skinnede, og vi sad godt i læ, så det var vældigt hyggeligt.

Vel på vandet igen væltede Egon, da han vædrede Benny. Men Egon hægtede sig på Brian, Arne tømte kajakken, og Sjak passede pagajen. Helsigvis havde Egon våddragt på, da han kom op igen i fin stil. Sjak lånte ham en fin kyse, så han kunne holde varmen.

Medvind på hjemvejen, så der var fart på. Ikke flere ulykker.

Kun én brav sjællænder tog årets første badetur.

Arne

18/4 2007

Åtur til Åsum

Christian S., Sjak, Per Buus, Torben og Kaj.

11/4 2007

Første onsdagstur

Sjak, Per Buus, Christian S., Kaj, Bent, Palle og Christian J.

Turen gik fra Kerteminde Syd til Sibirien. En god tur. Vandet var desværre for plumret til badning. Kajs øller blandede og gode som sædvanlig.

Christian.

Seneste ture 2024

Mandag d. 7-9 Vejlby FedMandag d. 7-9 Vejlby Fed

Turleder. Bent
Øvrige. Jesper. Mette. Maria. Tonni. Erik R.. Birgitte. Kaj. John K. Mogens Iskold [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2023

Vejlby Fed d. 16-12Vejlby Fed d. 16-12

Turleder: Carsten
Deltagere: Erik R., Maria, Hong, Bent, Yvonne og Lene J.

Der blev lagt op til at  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2022

Fredag d. 30-12 ÆbleskiveturFredag d. 30-12 Æbleskivetur
30 Dec 2022

  Nytårstur d. 30. december til Fuglesang
Turleder Benny
Deltagere. Kaj, Bent, Tonni, Begitte,  [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014

Ture 2013