Der er flere grunde og motiver til at ro i havkajak.
Naturoplevelserne.
Kysterne er takket være kystbeskyttelsen, den sidste uberørte vildmark i Danmark. Vi kommer af og til tæt på dyrene. Marsvin og de seneste år delfiner, men især sælerne kan man kommer tæt på de steder, hvor der er sælkolonier når betingelser ellers er tilstede. F.eks. ved Koresand, mellem Skalling Ende og Esbjerg og mange andre steder, hvor du kan opleve, at vandet omkring dig bliver fyldt med sælerne, der nysgerrigt følger dig på kort afstand. De modigste kommer så tæt som et par kajak-længder fra dig.
I det sydfynske ved Lyø støder vi ofte på ørne, ikke blot i luften over os, men en sjælden gang også på stranden.
Ro på.
Afstressende, ro, et afbræk i hverdagen. Sæt dig i en kajak og ro ti minutter, og du er mentalt "langt" hjemme fra. Du er i helt andet miljø end i hverdagen, og under helt andre betingelser. Du bliver optaget af det, der forgår omkring dig, og glemmer alt om, hvor du kommer fra og hvad du skal til.
Kajakteknik.
Nogle går op i at beherske kajakteknik, ikke bare kajakrul, men det at beherske sin kajak og være ét med den, som en del af dig selv, kunne beherske de situationer, herunder redningssituationer, der kan opstå.
Udfordring.
Nogle elsker det adrenalin-skabende at surfe i bølger, når bølgerne bliver store nok ved pålandsvind, eller blot at ro i store bølger, og opleve, hvorledes ens "verden" begrænser sig til "herfra og hen til den næste bølge" der er på vej. Derefter den næste bølge, og den næste og .... Så lever man i Nuet.
Motion.
Kajakroning giver god motion og vi bliver holdt i god form og du får styrket din krop. Kajakroning holder din ryg smidig og stærk og kan hjælpe på rygproblemer.
Fællesskabet.
Vi møder mange venner med samme interesse, når vi ror sammen i en klub. Vi er gode til at lave sociale arrangementer i forbindelse med kajakroningen.
Vi hjælper altid hinanden, når der er behov for det.