22. kajakaften: - Snorstramerne med Tupilak-look blev ikke helt færdige. Det vil sige, de er færdigsnittede, men da jeg har valgt at snitte dem i en relativ blød træsort, blev vi enige om, at skulle disse strammere kunne bruges til noget, var det nødvendigt at forstærke dem med et lag epoxy, og så er man også nødsaget til efterfølgende, at gi dem lak, da solens UV stråler ellers nedbryder epoxyen.
Men disse strammere bliver fine synes jeg, min helt egen Tupilak stil – jeg glæder mig til at vise dem frem.
I stedet blev der produceret kølliste eller "skureliste." Det hedder den fordi den skal beskytte lærredsbunden når kajakken anløber stranden, og bunden "skurer" mod stenene.
Til skurelisten bruges en laaang liste af Ask. Ja listen er så lang, at den skal sættes sammen af flere stykker, v.hj.a. lim og en skaring (skråsnit), ganske som da vi satte listerne i mandehullet sammen. Også i lighed med mandehullet, skal asketræet dampes og bøjes, så vi får listen til at lægge helt tæt til i hele kølens længde. Inden har jeg boret en langrække huller i listen, så vi kan skrue denne fast til kølen, og en spændeskive sikrer, at fvi ikke flækker listen.
I 1. Omgang skruer vi dog ikke enderne fast. De stritter ud i ænderne, og omsluttes af et dampkammer i 15 minutter, så de kan bøjes perfekt efter kølknækkene i stævn og agter
Skruerne er dog kun en midlertidig fiksering, idet vi – som vi har gjort med flere af de andre kajakoperationer - bagefter erstatter skruerne med "micado dybler," og først limen er tør. Lidt mange operationer, men med lidt hurtigt tørrende superlim nå vi det.
Kajakker med samling af lærredet på dækket, har jo en pæn ren køl, og derfor afkorter man typisk skurelisten så'a ca ved vandlinien – det er det pæneste. Men en kajak med samlingen i bunden, har jo behov for at skurelisten går hele vejen fra agter til stævn, og det er selvfølgelig lidt mere klodset...nåh pyt, min trang til at designe har allerede snittet en lille galionsfigur. Ingen tvivl om at nogle synes det er for meget pynt, men det er sgu også iorden. Aningaaq må gerne være pyntet... og der er alligevel ikke nogen af os på holdet, der skal overleve morgendagen ved, at vore kajakker er blevet det ultimative sælfangerredskab.
Hvad det er for en galionsfigur jeg har snittet kan du se i næste afsnit – følg med.