Ka'jaj'byg kajak? nr. 7

kajaj7

7. kajakaften fortsatte hvor den sjette slap, nemlig med det "hårde" binde arbejde. Denne gang skulle sidelisterne bindes på.

Sidelisterne er to lange tynde lister, der bindes på spanterne hele vejen fra agter til stævn. De kan virke lidt undseelige, men de er ikke desto mindre meget vigtige for kajakkens sejleegenskaber. Både stabiliteten og dens gang gennem vandet.

Som med placeringen af kølen, er der tale om en visuel vurdering, baseret på instruktørernes erfaring og igen – "blind faith" – men også denne gang gav det mening. Organisk, lange, spændte kurver (lige som på en fisk) og symetriske selvfølgelig - det ser sgu rigtig godt ud.

Denne aften blev der iøvrigt også tid til "baggagebæren," som jeg I spøg kalder den. Lige bag mandehullet forstærkes overdækket med nogle lister I asketræ, der nedfældes I lændestøtten og dybles fast, for at skabe en lille solid platform, hvorfra men kan bl.a. kan entre sin kajak.

Det samme skal iøvrigt ske på fordækket foran mandehullet, og der har jeg fået en ide til en kosmetisk pænere løsning – mer' derom senere – følg med :0)

Hans Jørn Bøtcher