- Detaljer
- Jørgen Carstensen

Deltagere: Erik B, Erik R, Kaj, Bent, Lars, Jørgen, Tonni, Peter
Kajakkerne blev hurtigt læsset på traileren, pakket med udstyr, varmt tøj og proviant. Sjak nåede lige at sige, at han gav kage, hvis nogen kunne finde en bager på vejen. I Klintholm var det klart og stille vejr. Vi iklædte os våd-og tørdragter og begav os afsted mod Strib. På vejen så vi friske skrænter, som vand og vejr havde ædt sig ind i. Nogle steder var vandet helt rødt af ler. Et sted havde et hus ikke meget fast grund mere. Efter halvanden times roning lidt før Strib fandt vi en terrasse hvor frokost, kaffe og øl kunne indtages i læ. Til stor begejstring serverede Sjak kagen - 2 "store røvhuller". Det er nogle store brune kager med huller i midten, som vist ikke findes andre steder end hos bageren i Bolbro. Jørgen sagde at bagerjomfruen havde stillet ham over for at svært valg. Han kunne få 9 små røvhuller eller 2 store røvhuller som kunne deles!!!
Vi var et par stykker, som måtte hoppe og løbe lidt for at få varmen inden vi krøb ned i de "varme" kajakker igen. Så gik turen hjemover. Her så vi både et par marsvin og en enkelt nysgerrig sæl.
Vi sejlede i alt ca. 15 km og var hjemme i klubhuset kl 15, så vi kunne nå at få en morfar inden aftenens bowling. Tak for en dejlig tur!
Ref. Peter
- Detaljer
- Kaj Hansen
Lørdag d. 9 December var dagen hvor den stod på vinterroning, gløgg, æbleskiver og godt selskab. Begitte, Kaj, Bent, Benny, Erik R, Erik B, Sjak og Jesper stod samlet kl. 9 og var klar til turen. Vi satte i ved Hyby strand og roede nordpå. Turen derud bød på medvind, en lille smule solskin og lyden af skud fra en skydebanen. Kystlinjen var meget flot og rustik. Fyldt med væltede træer og rå natur. Da det blev spisetid gjorde vi holdt ved et bord og bænkesæt hvor Benny brillerede med æbleskiver og Erik R med gløgg. Efter pausen roede nogle af os ud og legede i den smule bølger der var. Turen tilbage bød på en smule modvind, men en del solskin. Alt i alt en rigtig dejlig vintertur.
Skrevet af
Jesper Larsen