- Detaljer
- Kaj Hansen
Turleder. Kaj. Øvrige: John. Hanne. Bent. Jørgen R. Thomas V. Benny. Lene og Vagn
Destinationen var oprindelig planlagt til Æbelø, men på grund af tørke, var der udstedt landsgangsforbud på øen, så destinationen måtte ændres.
Kaj havde 3 forslag som han lagde frem, Strib, Skarø, og Romsø, men deltagerne havde svært ved at tage den store beslutning, så Kaj måtte alligevel stå frem som turleder og han besluttede, at vi skulle tage til Romsø, med afgang fra Måle, da Hanne ikke ville alt for sent hjem.
På turen derover var bølgerne noget urolige og krabbe og vejret lidt overskyet. Vel ankommet til øen var der kaffepause og Hanne servede byens bedste brunsviger. John foreslog, at vi herefter gik en tur og afsted vi travede. Vi krydsede den smukke ø og gik hele vejen rundt venstre om, i håb om at få nogle rådyr at se. Men de havde gemt sig godt, så vi måtte nøjes med nogle sommergæster på øen. Tilbage ved kajakkerne var det tiden at komme til søs igen. Solen skinnede frem og vi sejlede øen højre om. På vej rundt lå flere skibe og sejlerne nød vejret. Kaj og Hanne mente det var tid til at indføre ny kajaktræning som bestod i at bytte kajak på vandet, så sejlerne fik noget at kigger på. Alle ventede spændt på om de faldt i vandet, men de klarede det med bravour godt hjulpet af Vagn og John, som holdt deres kajakker. Herefter roede vi videre til revet, Bent lavede et fint rul og vi gik i land og spiste frokost. Bent hev en navy rom op af lommen som var til overs fra Sverigesturen, og så var der gang romsmagningen. Efter en god frokost med Kajs agurker,tomater og blommer samt en masse gode historier og en lille lur, var det tid til en dukkert og alle mand sprang i det lune vand, der var pænt dybt og nogle trænede svømning under vand.
Så gik turen hjemover fra Romsø til Måle vinden havde lagt sig lidt, og vandet var skønt at ro i. Næsten ankommet til Måle skulle Jørgen Roy også lige afprøve den nye teknik med kajakbytte eller var det et rul, våd blev han i hvertfald. Da kajakkerne var læsset, var alle igen i vandet og John gik/svømmede foran ud til første revle. Hvor vi kunne bunde. Der blev bl.a. trænet ståen på hænder og på vej tilbage blev der lavet en konkurrence om, hvem der kunne svømme længst under vand. Hanne var dommer og Benny ville ikke konkurrere med badesko på. Resten prøvede til. Jørgen Roy kom længst, skarpt forfulgt af John, Vagn, Kaj, Bent, Lene og til sidst Thomas. Efter endnu en skønne badetur, der som John udtrykte det var stært vanedannende, var det igen tid til kaffe og kage - der også er vanedannende - og som Thomas havde med, inden turen gik hjemover.
Det var en pragtfuld tur, der nok ikke skal måles i antal roede km, men lagt sammen med antal gåede km og afstande svømmet over og under vand, nåede vi vist næsten 17-18 km.
Tak til alle for en skøn dag.
Lene.
- Detaljer
- Kaj Hansen
Turleder: Bent. Øvrige: Jørgen R. Tonni. Mogens. Henrik og Kaj
Der blæste en frisk vind fra sydvest, så det kunne ikke blive til is på Skarø.
Men Bent havde en plan, der skulle være læ på Jyllands siden af Lillebælt. Vi kørte altså over broen til Lyngsodde Slæbested, hvorfra vi roede mod nord i læ til Fredericia lystbådehavn, hvor vi skulle have kaffe og kage, men ak og ve, der var ingen kage.
Efter denne traumadiske oplevelse roede vi videre ud i vinden (8-10 sek./m ) der kom op gennem bæltet, samtidigt ramte bølgerne bolværket og kom tilbage, det blev et værre roderi at ro i, så vi blev alle meget stille. Bent kaldte til samling, og vi blev enige om at ro tilbage.
Vi fandt et godt sted på kysten til vores frokost, derefter langs kysten i læ under broen, der kom vinden igen med fuld styrke ,og så gik vi land efter en kort men spændende tur på 10-12 km..
Kaj