Tur leder. Bent

Øvrige. Hong. Jesper. Mogens. Eva Anette. Lars. Kim. Vagn. Tonni. John. Jess. Christian og Kaj

Vejrudsigten lovede små koldt og blæsende, det var også efterårs jævndøgn, så tur lederen foreslog Holckenhavn og ud til Kajbjergskoven.

Da vi kom dertil kom Eva Anette og Kim roende på indsøen og under vejen. Vi fik sat i og roede derudad med en god rygvind, så det gik hurtigt med at komme til kaffe pausen og Lars havde lavet æblekage med flødeskum, rigtigt lækkert.

Vi roede videre langs kysten til vi fandt et bord – bænke sæt til de hurtige, de andre måtte sidde på stranden. Lars rodede i kajakken efter sin madpakke uden at finde den. Så han måtte have lidt mad rundt omkring .Så skulle vi tilbage og det var blæst op og vinden lige imod os, så der skulle arbejdes til kaffe stedet, og der fandt Lars sin madpakke i kajakken.

På det sidste stykke af hjemvejen var vi lidt i læ af skoven

Da vi kom i land var vandet steget ret meget.

Det blev endnu en dejlig mandagstur.

Kaj

,

Tur ledere. Mai- Britt og Erik R.

Øvrige Benny. Bent. Lene G. J. Line. Per. Ruben og Søren

Aftenen bød på den smukkeste velkomst, da vi satte kajakkerne i vandet ved Klintebjerg. En nysgerrig sæl kiggede op og hilste os velkommen, og da vi roede over mod Vigelsø, blev vi mødt af et helt hav af svaner – omkring 100 i alt – som elegant gled forbi.

Vi holdt os til højre for sejlrenden, hvor vandet var lavt, og ledte efter et godt sted at holde pause. Første forsøg måtte dog opgives, da bunden var så plumret, at vi hurtigt besluttede at ro videre. Midt i udfordringerne viste Mai-Britts kajak sig at have sin helt egen mening – den sejlede rundt, som havde den fået en tår for meget. Forklaringen fandt vi hurtigt: hun havde mistet sit skæg i pludderet!

Efter en kort pause blev der sendt en ekspedition tilbage. Med systematisk søgen lykkedes det Ruben at fiske skægget op igen – et bevis på at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

På hjemturen stod Bennys opfindsomhed i centrum, da han gjorde sit bedste for at sikre Mai-Britts stabilitet. Et reb og en vandflaske slæbende bag kajakken viste sig at være en overraskende effektiv løsning. Imens sakkede turlederne og bagror Søren lidt bagud, men Bent førte sikkert resten af flokken tilbage til Klintebjerg.

Da solen gik ned, tændte Erik lys på vesten, og vi roede det sidste stykke ind i aftenskumringen. En tur fuld af smil, små historier og dejligt samvær – endnu en skøn aften på vandet.

//Mai-Britt