- Detaljer
- Kaj Hansen

Turleder: Sjak
Deltagere: Erik R, Erik B, Benny, Tonni, Jørgen R, Bent, Kaj, Lars,
Jørgen C, Mogens, Inge og Hanne.
!3 ivrige og forårskåde roere mødte op ved klubhuset på denne smukke morgen til årets første tur på vandet.
Vejret var smukt – sol fra en klar blå himmel og ingen vind.
Kurs mod Svendborg og isætning ved Christiansminde.
Det tog lidt tid før alle var iklædt adskillige lag tøj og/eller tørdragter - flere var blevet begavet med splinternye dragter i strålende farver.
Klokken ca. 11:30 begav vi os afsted med forroer og bagroer udpeget og instruks om at holde gruppen samlet.
Og det var vel nok skønt atter at være i sin kajak og at få overarmene rørt!
Det knagede lidt i enkelte roers skulderhængsler, men ro-rutinerne etableredes hurtigt og vi skød en pæn fart derudad.
Og hvilken GLORIOUS DAY
Det blev meget hurtigt for varmt for flere af os .......
Dampen stod ud af øerne og de hjemmestrikkede huer måtte tages af således den overskydende varme kunne undslippe kroppen!
Vi holdt frokost pause i skovbrynet på øens vest side og nød udsigten til Langeland imens.
Eftermiddagskaffen og Kaj`s fastelavnsboller mm. blev nydt på en solrig plads længere fremme på ruten – der blev hygget og snakket og grinet godt og det var svært at løsrive sig og komme videre.
Tilbage ved Christiansminde lidt før klokken 16 – hurtig og effektiv læsning af kajakkerne, men knap så hurtig tøjskift – det overraskede hvor møjsommeligt og tidkrævende det kan være at komme ud af en tørdragt!
1000 tak for en super start på den nye sæson – det lover godt ......
Hanne Neumann.
- Detaljer
- Kaj Hansen

Turledere: Kaj & Sjak
Deltagere : Hanne, Lene, Kit, Poul K, Preben, Lars Erik, Mogens, Kaj & Sjak
Distance : 22 km
Å turen plejer at starte ved Nørre Broby, og slutte ved Havhesten, inde midt i Odense.
Sådan blev det ikke i år.
Den tørre sommer havde udtørret åen så meget at den tur, ville slide for hårdt på
kajakkerne. Så derfor blev ruten ændret: starte ved Ejby mølle og så ville vi ro helt tilbage
til klubhuset.
Vi var 9 morgenfriske, der mødte ind, fik pakket, klædt om og så afsted.
Fremme ved Ejby Mølle, kneb det lidt med at finde det rigtige isætningssted, men vi har lovet Kaj ikke at nævne, hvem der var skyld i den ekstra kajakvandring!! På det første stykke, var der enkelte steder, man lige skulle finde det rigtige sted, for ikke at skrabe på. Vi stødte også på en vis form for geografisk vildfarelse : hvilken side er det nu Utsons Allé ligger, er det der Vollsmose? Men det hele faldt på plads til sidst.
Lige før Kertemindevejen var der spærret og vi var nød til at gå på land. Der var lagt en træstamme på tværs til at opsamle grøde. Det passede lige med en kaffepause og Kaj havde været forbi bageren. Dejligt.
Så gik turen videre ned af åen til isætningsbroen ved Odense Kajakklub. Her stod Poul af, for at komme med igen, når vi kom ind i kanalen. Vi andre tog turen ud rundt om spidsen af Stige Ø, tilbage ved Odense Kajakklub stod Poul med en aftale om at vi kunne spise i deres klubhus, dejligt.
Så gik det hjemover, kajakker blev vasket, biler hentet og Susannes suppe varmet.
En dejlig afslutning på en god dag varm og dejlig suppe, et glas rødvin og et godt selskab.
Tak for en god tur
Sjak





























































































