- Detaljer
- Kaj Hansen

Turledere: Henrik og Mai britt
Øvrige..Annette T. Carsten. Inge. Lene A. Maria Morten. Thomas V. Ruben og Per .J.
Hvid kajak med to
Sommeraftenstur på vand
Mange folk afsted
Enebærodde, 7 km, 22 grader, 2 m/s
På denne skønne sommerdag fyldte vi næsten traileren op. Kerteminde var udelukket grundet cykelløbet "Danmark Rundt", men vejret bestemt til en badetur, så vi tog til Enebærodde.
Fra Hals Huse roede vi sydøst på. Vandet var fladt, temperaturen dejlig og jeg havde den store fornøjelse at have Morten i den ene toerkajak. Det kan anbefales at prøve, rotempoet fejlede ikke noget og vi havde mulighed for at lade armene hvile lidt ind imellem og bare nyde turen. At jeg så lige skulle lære at bruge roret var jo ikke kajakken og da slet ikke Mortens skyld. Men hyggeligt er det sådan at ro i takt.
Pausen blev med borde og bænke og både vindruer fra mine forældre og vandmelon fra Mai Britt og Ruben.
Tilbage ved Enebærodde var der redningsøvelser og jeg og Henrik forsøgte med en makkerredning med toerkajak og det kan lade sig gøre, men vi anbefaler lænsepumpe, da den er tung, når den er ude af vandet. Der blev lavet lidt redninger og bagefter var der badetur.
Tilbage i klubhuset var der som altid kaffe, en "lille en" og ostemad. Den torsdag gjorde ikke noget for at undgå at Morten kalder os "Odense havkageklub", da Ruben og Mai Britts ældste datter havde bagt en skøn citronkage. Vi siger tak.
Vh Maria
- Detaljer
- Kaj Hansen

Turledere Kaj, Thomas og Sjak
Deltagere i kajak: Erik R, Birgitte, Mette, Søren, Bent, Eva Anette, Kim og Bjørk fra Norge
Deltagere i Marstalfærge: LeneJ
Så kom weekenden hvor Kajs øtur skulle løbe af staben.
Vi var 13 tilmeldte - hvoraf en meldte fra og en valgte færgen, så vi endte med at være et hold på 11 der roede.
Kajakker, udstyr og mad blev pakket og så kørte vi til Ballen Lystbådehavn ( Ø nr. 1), hvor turen for alvor startede.
Der var lidt skum på bølgetoppene, så turlederne påtalte i venlige, men bestemte vendinger, at de ønskede at deltagerne holdt sig tæt på hinanden.
Ønsket kom udfra at der ville være lidt bølger til at starte med og at vi skulle krydse sejlrender flere gange.
Om det var tilfældighedernes spil eller deltagerne der havde hørt efter og gjorde sig umage vides ikke, men gruppen holdt sig samlet.
Fantastisk og ingen skulle rulle sig ud som sur-leder denne gang.
Tilbage til bølgerne som kom ind fra vest, de var godt en halv meter høje, lidt skræmmende til en start men som vi blev varmet op var det ganske fornøjeligt og lidt kedeligt blev de da vi kom i læ af Skarø og vinden tillige lagde sig.
Vi holdt en kort pause på Skarø ( Ø nr. 2), på østtenden, så ingen is derfra til Birkholm ( Ø nr. 3) til frokost, is og vandretur op til forsamlingshuset og Birkholm brus. Fra Birkholm gik turen videre til Marstal Kajakklub ( Ø nr. 4) Teltene blev stillet op og så ellers gang i madlavningen, det var nemt for det stod Kaj og mest Thomas for: Ristet brød og denne gang nu med Lottes hjemmelavede hønsesalat, så Thomases okse sommergryde med Kajs nye kartofler og til slut medbragt desert i glas: stikkelsbærgrød, markroner tror jeg med lidt portvin og en creme på toppen, lækkert. Tak for med til Kaj, Lotte og Thomas.
Det blev ikke så sent, det havde været en lang tur-24 km
Søndag morgen med dejlig morgenmad, pakke sammen og rydde op og så sluttede vi af med et dejligt besøg af Stig og Laila som var på sommerferie i Ærøskøbing.
Inden vi roede ud af havnen var vi lige forbi badehusene for at lave et nyt billede af Kaj, Bent og Erik. Det første blev taget i 2011 og der er jo ikke sket meget med dem i den periode.
Ud af havnen med stop på Halmø ( Ø nr. 5) og Lille Egholm ( Ø nr. 6) før frokost på Hjortø ( Ø nr. 7) det blev også til en lille powernap, dejligt.
Videre til Hjelmshoved ( Ø nr. 8), en lille ø med kun 2 huse, hvorefter vi roede tilbage til Ballen.
Søndag var der ikke meget vind, og det var overskyet. Herfra direkte tilbage til Ballen Lystbådehavn og så hjemover.
Tak for en dejlig tur til alle
Mvh
Sjak Leegård





























































































