2009

2009

Å-TUREN –

Søndag d. 1. November

Sæsonens sidste tur, hvem vil gå glip af den? ... ikke jeg og ej heller Jette, Lene, Kenneth, Casper Henriette Bent, Torben, Kaj, John, Erik Alex og Sjak. Vi var alle enige om, at Kaj som turleder havde arrangeret turen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.

Det blev en spændende og strabadserende tur, som gav os en lidt anderledes oplevelse end vi måske havde regnet med.

Vi startede fra kirken ved Nr. Broby ca. 10. Alle iført opfindsomt tøj og indpakning. Nogle havde Bilka poser på kroppen andre affaldsposer i skoene. Nogle havde pelshuer på, andre gummihandsker inden i og uden på vanterne.

Fantasien var absolut i højsæde. En enkelt havde helt overset det gode råd om våddragt, men heldigvis havde andre taget ekstra regntøj med. Det skulle vise sig, at fantasien var mere end nyttig undervejs.

De, der havde været på samme tur tidligere blev forbavsede over den gennemgribende genopretning af åens natur til sin oprindelige snoning i den første del af åen fra Nr. Broby til Frankfri og denne genslyngning gjorde turen til en interessant oplevelse.

Pludselig blev der råbt "vandfald" og vi var nogle, som tænkte på Niagara og hjertet holdt næsten op med at slå - så voldsom blev det nu ikke.

En anden lidt pudsig udfordring var 4-5 pæle på tværs i åen. Lene kom desværre på tværs af dem og måtte ufrivilligt bade i det kolde vand. Sjak, det gode menneske, fik tømt kajakken samtidig med at Lene stod i ler til navlen. Men hun er sej, den kvinde, så hun bekymrede sig mere for sin varme pelshue som flød af sted i de krappe småbølger og naturligvis straks spurgte, om der var nogen, der havde en kam! En lille halv time efter dette intermezzo forbarmede vi os over hende og holdt vores obligatoriske frokostpause med Kajs varme hyldebær og kolde øl, samtidig med at hun blev pakket ind i stanniol. Den rivende strøm og den lave vandstand fik Jette og Sjak til at hænge fast i nogle trægrene, hvilket resulterede i en halv grønlænder for Jettes vedkommende.

Et par gange måtte Erik i tørdragt i vandet og trække en eller to henover lavt vand.

Jo, jo, det var en tur med kolorit og tillige meget smuk med alle efterårsfarverne.

Kl. 17.30 da vi langt om længe i mørke nåede vejs ende ved Munke Mose stod Kenneths kone og tog i mod os med traileren, så vi hurtigt kunne køre "hjem" til klubhuset. Her havde Susanne sat lys i vinduerne, dækket det fineste bord og serverede den dejligste varme og meget stærke chili-majssuppe for os.

J En fantastisk afslutning på en fantastisk dag – tak til jer alle, som var med J.

Kh Rigmor
Thurø 2009

 

Lørdag 17. Oktober 2009

Storebæltsbølger så det gjorde noget.

Deltagere: Sjak, Erik, Stig og Laila, Bent, Anders, Torben og Mads satte i ved Skårupøre. Sjak var turleder.

Med en stiv nord-nordøst vidste vi, at der var hårdt vejr på østsiden af Thurø. Skulle vi kaste os ud i det og surfe ned til Thurø Rev med risiko for et skumbad, eller skulle vi sejle mod vest gennem Skårupøre Sund og håbe på, at vinden ville lægge sig. Vandtemperaturen var trods alt kun 6-7 grader.

2-300 m ude valgte vi turen mod vest i læ af Fyn.

Vi sejlede to og to, som Sjak havde bedt om, det fungerede godt, når ikke lige vind og strøm havde overtaget styringen. Anders foreslog Troense Sejl- og Kajakklub som frokoststed. "Der er nok nogen sådan en lørdag formiddag", sagde han. Der mødte vi Ruth, en erfaren kajakroer. Hun lavede kaffe til os. Snakken kom også ind på Thurø konkurrencen, hvor kajakklubberne på Fyn konkurrerer om, hvilken klub, der kan tage Thurø rundt flest gange. Det er engang i juni, og der sejles en lørdag eller søndag fra vistnok 10.00 til 17.30. Fest bagefter.

Der var stille vand langs med sydkysten af Thurø, og Laila og jeg gættede på, at OHK nok kunne tage omkring 20 ture rundt om Thurø – mindst. Vi må lave lidt reklame for det. Bent mente, at vi har vundet flere gange tidligere.

Ved Chocoladestoppet inden vi rundede revet, sagde Stig: "Ja derude får vi Storebæltsbølger".

Og de kom væltende. Vældige grønne vandmasser skråt forfra, regelmæssige, hurtige, udfordrende. På toppen af bølgerne tog vinden i os. Vi alle havde helt styr på at balancere opad, igennem og nedad bølgerne. De er helt tæt på, når vandet lige ved siden af kajakken står noget højere end dækket. Et kvart sekund efter er man løftet op på bølgen.

Det går langsomt fremad, kendemærker på kysten flytter sig næsten ikke. De knapt 4 km fra Thurø Rev til Skårrupøre tog 1½ time. Hele turen blev på 16 km. Sjak spurgte om vi skulle tage en tur til, men det kunne vi ikke nå, inden det blev mørkt. Anders var den sejeste, og det siger ikke så lidt. Han gik i vandet, da vi andre klædte om.

Eftertanke: Det kunne have været sjovt at sejle med vind og bølger ned øst om Thurø, men jeg skal helst have en halv times tid i kajakken, inden jeg har fundet balancen helt.

Mads

Onsdag d. 30. September

Kanalen

Turleder . Kaj Deltagere. Lene. Torben og Kaj

Årets sidste aftentur, det var koldt og blæsende, kun de sejeste var mødt op.

Ligesom for en uge siden blev det en tur på kanalen. Det var næsten mørkt, da vi nåede Stige, hvor vi satte os på nogle store sten, fik kiks, chokolade og hyldebærsaft. Hjemturen blev flot, vi roede ind i en flot oplyst havn.

Nu er der bare så længe til næste onsdags aftentur, hvad skal vi så lave onsdag aften ?

Kaj
Søndag d. 27. September

Fænø

Turleder: Sjak Deltagere: Kennet. Kaj. Niels B. Kenneth. Casper. Mads. Torben. Bent. Benny. Eva Anette. Sjak. Linda D. Erik. Hanne. Christian D. J. og Anders.

Kanontur, godt vejr og godt humør. Vi gik nord om Fænø og fortsatte til Fænøkalv, hvor vi holdt pause, vi blev enige om at stikke til Jylland og retur inden frokosten.

Frokosten vil gå over i historien, da Sjak og Bent havde besluttet at overgå Kaj's "madpakke" og det lykkedss. Kaj blev helt stille da dugen og stofservietterne blev anrettet, vi fik grinet ,

mens vi skyllede hans øl ned

Vel tilbage i Middelfart fik vi pakket, mens nogle fik skyllet sveden af i bølgen blå . vi takkede af i godt humør, trætte på den gode måde

Christian D. J

Onsdag d. 23. September

Kanalen

Turleder: Bent Deltagere: Torben. Eva Anette. Bent. Erik. Alex. Kaj. og Claus

For at nå at ro lidt inden, det blev mørkt, satte vi kajakkerne i vandet ved klubhuset og roede til Stige. her fik vi en øl ved færgelejet i en lille regnbyge og roede tilbage i flot solnedgang

Kaj ville tage billeder og skyndte sig tilbage blot for at konstatere at batteriet var flat, Er der noget at sige til, han altid giver kvajebajer ?

Afslutning med dejlig æblekage, kaffe og Gl. Dansk.

Bent
Rul ved Romsø søndag 20/9.

Deltagere Erik, Sjak & Tim.
Det var besluttet at Erik og Tim skulle ro en søndagstur og lege lidt EPP-3 øvelser.
Det viste sig, at Sjak ville med, så på trods af em masse "maratongængere" gjorde det svært at komme gennem byen, mødtes vi hos Erik lidt over kl 13.
Sjak stillede med trailer, så vi kunne være i en bil. Op til Romsøsund og de gnavne sommerhuslejere.

Det var en praktfuld sommereftermiddag og vejrudsigten lød på max 6 m/s og max 50cm bølger, så en tur over til Romsø var oplagt som en hyggetur / opvarmning.

Turen over til Romsø var præget af nogle "dumme" bølger. Små krappe bølger skråt in bagfra på 20-30cm blandet med nogle lidt støre. Ikke noget særligt. Bare møg irriterende.

Erik fejrer ankomsten med et flot c-2-c rul, så op at sidde li læ bag et gærde. Vand, øl, småkager. Vi sidder og feder den. Vi bliver enige om at alle de skarver, er sidder vinge ved vinge ude på odden på sydkysten, de må være medlemmer af en hemmelig oddesidderklub. Hvorfor skulle de ellers sidder og glo?

Så går turen tilbage igen. Der bliver trænet lidt strinruder, sideværts forskydning og baglæns sejlads, inden vi gør klar til at krydse. Tim får øje på en sæl. Den er ikke 10m væk,, og den ligger der og basker og glor på os. Vi kan kan næsten høre den tænke: "Hvad er dog det for nogle tossede sæler de 3 der?"

Turen tilbage var uproblematisk. de 6m/s udeblev, måske 4 m/s sidevind og 30cm lange bølge med enkelt større ude på midten. Småting.

Erik og Sjak skal snart op til prøve, så nu skal der bugseres. Erik ser en smule anstrengt ud, og Sjak sidder og griner. I kan ikke gætte hvem, der sidder og ror baglæns?

Vel ovre går Tim på land pga. kulde og efterveer efter et par ugers sygdom. Erik og Sjak laver et par flotte rul og selvredninger.

En rigtig god eftermiddags tur på trods af, at Tim ikke fik øvet rul og selvredning :/

/Tim
Onsdag d. 16. September

Hasmark

Turleder. Kaj Deltagere: Benny. Rigmor Karen. Lene. Kaj. Kenneth. Casper. Sjak. Alex

En dejlig stille - varm og solrig sen sommerdag. Vi blev enige om at skulle til havet, og det nærmeste er Hasmark. Da vi nåede dertil blæste det fra nordvest ,og bølgerne havde skumtoppe. Vi begav os ud i det med vinden ind skråt bagfra, flere af os holdt op med " Small-talk" og kikkede på bølgerne i stedet. En enkelt tog et bad fra kajakken

På et tidspunkt synes Rigmor, vi havde roet nok og ville i land til en pause. Efter øl og chokolade måtte vi tilbage, bølgerne havde taget sig sammen og blevet dobbelt så store, så efter et stykke tid var der tre til der badede, og pigerne gik i land.

Da vi kom tilbage, pakkede vi de kajakker, der var kommet hele vejen, på traileren og kørte langs stranden og fandt de andre

Rigmor havde bagt brød og det smagte dejligt efter al den friske luft.

Kaj

Onsdag d. 09 - 09 - 09

Kerteminde Nordstrand

Turleder: Sjak Deltagere: Eva Anette, John. Erik. Anne Sofie. Karen. Benny. Sjak. Hanne. Kaj. Bent. Karen Elise. Torben. Kenneth og Casper

En fantastisk smuk sensommerhimmel ventede os i Kerteminde. Vi gik i vandet på Nordstranden i fin sol og vindstille. På vejen ud blev vi overhalet af turkajakker fra klubben i Kerteminde og på vejen hjem efter pausen i Stavre overhalede de os sør'me igen. Det bliver jo tidligt tidligt mørkt i disse tider, og det gjorde det også i aften og på vejen hjem. Men sikken farvespil på himlen og den silkebløde spejlglatte overflade, der så ud som var den smurt ind i olie. Smuk smuk aften som desuden var dejlig stille uden forstyrrende motorbåde på vandet.

Pausen var knap overstået, før rygterne om Susannes helt friskbagte brød meldte sig og fik folk tilbage i kajakkerne. Forventningens glæde til næste pause i klubhuset gav god energi til at ro tilbage. Vi sluttede aftenen med dejligt brød med frisklavet og meget velsmagende brombærsyltetøj. Uhmmmm!!!

Hanne

Tur til Flensborg Lørdag d. 5. September

Turleder: Erik Reinsborg Deltagere: Bent, Kaj. Erik og Kennet

Af oprindeligt otte tilmeldte var vi kun fire morgenfriske kajakmænd som ikke lod os skræmme af udsigten til lidt frisk vind og en byge.
Klokken 10 var vi i Kollund, hvor Erik havde udset en fin strand med nyopført toilethus, hvor vi kunne klæde om.

Kajakkerne blev pakket med mad og drikke, og vi var klar til at krydse over Flensborg fjord. Vi nåede lige at komme over inden en kapsejlads blev skudt i gang, må sige at Erik havde styr på tidsplanen. Ud for flådestation Mürwik var der lidt ekstra udfordring i form af nogle spændende bølger på kryds og tværs, refleksbølger, som gjorde at Erik tabte roret.
På slaget 12 ankom vi til landgangstrappen i bunden af Flensborg havn, hvor der var en del opmærksomhed fra tyske landkrabber. En bænk blev fundet og madpakkerne åbnet. Efter en solid frokost og Jamaicahyld gik vi i kajakkerne igen. Turen gik mod nord ud af havnen op langs med Wassersleben mod Kruså, altså åen som udgør grænselinien. Her kunne vi iagttage hvorledes krusningerne fra åen blev til bølger på fjorden. Efter en kaffepause med Eriks drømmekage gik turen tilbage til Kollund. Klokken var kun tre og vi var stadig friske så vi aftalte at fortsætte turen ud omkring Okseøerne.

I alt blev det en tur på 23 kilometer, med overvejende godt dansk sensommer vejr, sol, skyer, enkelte byger og frisk vind, omkring de 8 m/sek.

På vejen hjem lagde vi vejen forbi Kolding havn hvor Erik viste rundt i Kolding Kajak Klubs hus. Det må siges at være fornemme forhold.

/Kennet

Onsdag d. 2. September

Hasmark

Turleder: John Deltagere: Jette. Kaj. Kennet. Kenneth. Casper. Erik. Lene. Benny. Arne. Nikolaj. Eva Anette. Torben. John. Michael. Simon Margit. Alex. Klaus og tre piger som gæster.

Det var gæstetur, og vi havde fem af dem Hele dagen havde det været møgvejr, men som det plejer, blev det fint om aftenen.

Vores gæster fik god vejledning af John, Erik og Kenneth. Efter det sejlede vi alle en tur langs kysten i solnedgangen, der var meget flot.

Tilbage til klubhuset kaffe - franskbrød - ost og en fornuftig snak

Kaj

Thurø rundt 29. August

Turleder Erik, deltagere Erik & Tim.

Fredag aften. Turen til Ærø er aflyst. KRISE!

Kajakken kigger ude i haven og klynker efter saltvand og pagajen står bag døren og knurrer.

Erik og jeg blev derfor enige om at trodse vejrguderne og sejle en af de foreslåede erstatningsture: Rundt om Thurø.

Da vi nu kun er 2, så er der ingen grund til at tage afsted kl. 9 om natten, vi tager det i vores eget tempo og sætter i ved skoven / minigolfbanen på østsiden lidt over 12.

Vi er enige om at lægge hårdt ud, så vi går sydover mod Langeland. På vej ned til "Det skarpe hjørne" passerer vi 3 vindsurfere. De har godt nok fart på, men de ligger ca. halvdelen af tiden og roder i vandet. Vi stikker næsen ud i brændingen. Tju hej! Helt ned og ligge på maven på dækket for at kunne nå vandet for at lave støttetag. Erik råber hele tiden "Vi skal længere ud" Et par hundrede meter nede af kysten bliver Tim skyllet på land. Så kan han lære at høre efter, kan han.

Det her kan altså godt ende med en tur i baljen. Hvis vi skal være våde, så må det hellere ske sidst på turen end til at starte med, så Tim forlanger, at vi ror den anden vej rundt. En tur skal vi have ud af det.

Vi ror lidt mere beskyttet langs nordsiden. Her er ikke bølger at snakke om. Men hvad der ikke var af bølger var der af vind. Snuden direkte op mod vinden. GPSen siger 3 km/timen. Der er bare det der bindingsværkshus inde på Fynsiden. Der må være hjul under, de flytter på det hele tiden.

Vi når op til broen. Vinden stadig lige i snuden og modstrøm. Der knokles. Vel igennem skynder vi os i læ af Tåsinge. Vi skal finde et sted til kaffe - og madpakkepause. Erik får øje på et sted ovre på Tåsinge kysten. Vi skal bare lige gennem et stor lavvandet tangområde først "Her plejer at være omkring 50 cm vand". "Nogen" har lukket vandet ud, så vi sidder stager os frem med begge hænder på bunden. Jeg håber ikke, at der var nogen, der så os.

Frokost!!!! Der dukker der både kaffe, specialøl og ikke mindst 2 taburetter op af lugerne på Eriks båd. Det er ren hygge.

Vi diskuterer turen hjem, nu mangler vi stort set bare sydkysten. Der bliver tegnet og fortalt røverhistorier, og midt i det hele så kommer, hvad vi gætter på er Troense Havkajakklub sejlende forbi.

Vi skal jo hjem, så der er ingen vej uden om. Vi går uden om sejlrenden på Troense-siden og få lige snakket om indad - og udgående sømærker på vej over til Grast.

Så er der sus i skørterne. Vinden havde stadig ikke glemt os. Den kommer nu sammen med bølgerne ind ~45 grader bagfra. Der er kun en vej: Fremad!!! Nu er det teknik, det drejer sig om. Du opfinder nok 13-14 nye støttetag på sådan en tur.

God træning på trods af, at armene føltes 3m lange.

/Tim
Tur til Fynshoved den 29August 2009

Deltagere: Laila, Stig, Ingela, Anders, Torben og Eva Anette.

Efter mange overvejelser og kiggen på vejrudsigten blev turen til Ærø aflyst eller flyttet til en tur til Fynshoved. Vi skulle op og sejle i bølger.

Vi mødtes ved Korshavn, hvor vi startede med morgenmad og en ekstra kop kaffe.

Vinden var i vest sydvest og blæst12 til 14 m/sec., så det var bare om at komme i kajakken. Fra Korshavn gik det nordpå op langs kysten. Efter Torben tog en badetur og Stig var så galant at hjælpe ham op, sejlede vi videre indtil at det blev lidt trivielt og vi sejlede så hjemad.

Efter en kort pause, skulle vi rundt om Mejlø. Derefter skulle bølgerne udfordres med lidt surf, Stig og Laila som fotografer.

Nu måtte vi have lidt mad, eftersom der var pakket til weekenden var det med grill, spareribs pølser og kartoffelsalat og salat.

Lækker tur, lækker mad, dejligt selskab. Tak for turen det er lækkert at sejle i bølger.

Eva Anette

Onsdag d. 26. August

Enebærodde

Turleder: Bent Deltagere: Thomas. Arne. Claus. Alex. Kenneth. Casper. Vagn. Stig. Laila. Jette. Anne Sofie. Bent. Kaj. Torben. Eva Anette. Ingela. Sjak. Erik. Benny.

Igen en dejlig sommeraften, det blæste hjemmefra, men ved Enebærodde var vandet flat, næsten for meget. Vi roede til Martinigården, hvor vi fik øl og kiks, som vi plejer. Det var næsten mørkt, da vi nåede tilbage, og der var nogle der lavede kajakøvelser i det dejlige varme vand

Vi sluttede aftenen med kaffe hjemme hos lotte

Kaj

21 – 23 august 2009

EPP3 kursus i Karpenhøj DGI friluftscenter ved Fuglesø Djursland

Instruktører : Morten Nilson og Paul Blood

Kenneth , Thommas og Sjak ( og Ulrik fra Bogense )

Kursusstart på Karpenhøj fredag kl.17.00 med teori og navigation.

Lørdag kl. 9.00 var vi på vandet og var der til kl. 18.00 kun afbrudt af ½ times frokost.

Dagen gik med meget instruktioner , teknisk træning og mange våde øvelser. Efter aftensmaden var der atter undervisning nu med forskellige knob , bindinger ol.

Derefter festede vi lige til kl. 22.15 hvor vi trætte krøb til køjs.

Søndag kl. 9.00 atter på vandet nu i bølger og blæst . Der blev lavet cases med bugseringer ,redning , selvredning , ol. Var vi våde i går blev vi gennemblødte i dag.

Inden vi gik i land blev der surfet og rullet lidt i de små 1 meter bølger.

På land kl. 17.00 en kort evaluering og så snuden mod Odense som vi ramte brugte og godt trætte søndag 21.00.

Et lærerigt kursus med dygtige instruktører vores engelskkundskaber blev også udfordret da Paul er englænder – taler engelsk ,men forstår dansk.

Sjak

PS.: Nu onsdag morgen kan jeg atter ikke mærke min krop- skønt.

Onsdag d. 19. August

Flyvesandet

Turleder. John Deltagere: Rigmor. Bent. Benny. Alex. Anders. Lene. Christian DJ. Claus. John. Jannick. Sjak. Kenneth. Casper. Ingela. og Anne Sofie.

Der var dejlige bølger, som skyllede ind over kajakkerne og gennemblødte roerne Pausen var veludstyret med forsyninger, dog var der lavvande i ølposen. vi savnede Kaj

Hjemturen gik hurtigt med vinden i ryggen. Det faste badehold var lige ved at droppe badeturen, men Christian trængte til et bad, så vi hoppede alligevel i det skønne vand, som var ganske lunt.

Hjemme ved solnedgang, Susanne mødte os med nylavet kaffe og franskbrød

Lene
Turen til Gudenåen 14. 15 og 16. august 2009

Deltagere: Turleder Bent, øvrige deltagere var Jette, Rigmor, Lene, Eva Anette, Susanne, Per, Torben, Tim, Benny, Erik, John. Thomas og Dorthe med børnene, Lærke og Freja. (Stig delvis)

Fredag eftermiddag blev trailer og biler pakket ved Kajakklubbens klubhus. Klokken 17 gik turen mod Skyttehusets Campingplads syd for Julsø. Området skulle lige tjekkes og kortegen vendes før at vi nåede campingpladsen, ja, vi kørte forkert.

Telte og Lavu blev slået op, så ankom John og Susanne nordfra og ville være med, og så var det tid til skafning. Jette og Bent havde sørget for at uddeleger arbejdsopgaver til alle og indkøbt det der manglede. Pølser og lidt grillet laks passede fint til Karens lækre kartoffelsalat. Kaj havde sørget for det sunde og bedste fra drivhuset. Alt var som det plejede.

Selv aften svømmeturen i Slåensøen, Den blev dog rykket frem, så børnene kunne komme med og vi kunne finde derop. Det var en oplevelse for os førstegangs deltagere.

Lørdag skulle der sejles. NÅ nej, klokken 7.30 skulle der bades i Slåensøen.

Derefter blev kajakkerne pakket og kørt til Klostermølle.

Vejret var regn og senere blæst, det mærkede vi ikke så meget til før vi kom ud på det "åbne vand". Naturen blev studeret så der blev kigget efter isfugle og den blev også set af udvalgte. Siv og planter blev studeret og vi så vandpest, hvide og gule åkander, tæpper af vandpileurt, grenet pindsvineknop, brudelys, siv i hidtil usete farver og faconer.

Jeg kunne forstå at damerne savnede Kaj, eller de savnede åkanderne fra Kaj, så her måtte vi andre tage over.

Vi indtog en dejlig frokost ved Ry Roklub, hvor også Stig stødte til og tog med på resten af turen.

Vi måtte videre mod Himmelbjerget, der var nogle herre som absolut skulle op og sparke til tårnet. Dorte og børnene havde taget Hjejlen så de ventede på os ved anløbsbroen. Det sidste stykke over Julsø trak tænder ud, vinden var stik i mod og der skulle trækkes igennem. Selvfølgelig løjede vinden da vi kom ind.

Roturen fra Himmelbjerget tilbage til campingpladsen gik i fin stil. Thomas skulle lige forsøge at indhente den lille "færge" med kone og børn i og få en lille surf tur på hæk bølgerne, men den sejlede vist lidt for stærkt. Vi andre kunne kun høre børnene råbe på far.

En rigtig dejlig tur, skønne strækninger på stille vand, og med noget for øjet og stilhed i øret, men også strækninger hvor der var lidt udfordringer. En heldagstur på 21,7 km.

Tilbage på campingpladsen, en hurtig øl og en flødebolle for lige at få et sukker shot, så omklædning til aftensmaden. Grillen var optaget eller opvarmet af andre, så det var nemt at gå til. Kartoflerne allerede forkogte og salaten blev snittet i hyggeligt samvær og så var maden faktisk klar, bøfferne blev stegt. Det smagte rigtigt dejligt.

Til dessert havde Karen tænkt på os med whisky, fløde og puddersukker Hvad gir det....... -og desuden et veludstyret rejseapotek, noget mod ømme led, hovedpine og vabler, hvad snakker hun om!!!!

Så var det tid til aftenbadning i Slåensøen.

Søndag skulle der sejles og pakkes.

Heller ikke søndag blev morgenbadningen sprunget over (selvom det var lidt svært at komme op).

Bent havde planlagt en lille tur til Holger Danskes briller eller hvad det nu var... og Paradisøerne. Deltagerne til turen var Bent, Torben, Eva Anette, Benny, Per. For at skabe udfordringer, havde han også sørget for modvind denne dag og som modvægt også dejligt solskin.

Efter en tur i sving tovet ved Slåensøen og en endnu engang dejlig frokost i det grønne, selvom vi havde glemt et par ting hjemme på campingpladsen, så som frikadeller og agurker.

MEN hjemturen var fed. Vinden som vi bandede over på udturen var nu med os, lige i rumpetten, så det var nemt og sjovt at komme tilbage, med åren som sejl gik det nemt. Fedt at ro kajak.

En distance på 13 km.

.

Hilsen Eva Anette

Onsdag d. 12. August

Kerteminde Nordstrand

Turleder: Kaj Deltagere. Laila. Stig. Anja. Torben. Sjak. Mads. Bent. Kaj. Alex. Benny og Claus.

Hvor blæser i dag de bedste vinde,

det gør de da i Kerteminde!

Vinden var variabel i forhold til

afstanden fra kysten,

og den var med på vejen ud

og med på vejen hjem.

Til the og kaffe og boller

så læg Jer det alle på sinde

at Lotte hun er en dejlig kvinde

Mads

Torben i sin nye kajak

Stavre Hoved

Anja med klubbens kajak

Instruktørkursus til EPP-1 niveau den 8. og 9. august.

Deltagere: Sjak, Thomas, Christian og Kenneth

Afgang fra Thomas' bopæl tidlig lørdag morgen kl 06.00. Sjak havde opgraderet sin trailer så vi kunne have alle 4 kajakker med. Fremme ved Karpenhøj ved Fuglsøcentret på Mols ca 08.30 mødtes vi af en fantastisk udsigt over Ebeltoft Vig og Helgenæs (http://www.dgi.dk/omdgi/huse/nyheder/DGI_Karpenhøj_[a16469].aspx)

Lørdag formiddag gik med teoriundervisning, hvorefter turen gik til stranden for at få frokost inden der skulle øves praksis på vandet.

Vi kan stolt meddele at vi slog samtlige deltagere i hygge under frokost og aftensmad. Thomas havde med hjælp sin kone sørget for sild, pålæg, svensk pensionist pickles og hjemmebagt brød.

Aftenen havde vi for os selv. Der var desværre også 1 times lektier om aftenen, men efter en lækker menu med lakseforret fra Sjak, grillet svine mørbrad med salat, sovs og kartofler var der svært at være rigtig negativ. Et par øl og en enkelt whisky hjalp måske også lidt.

Søndag gik ligeledes med skiftevis teori og praksis inden vi sluttede kurset søndag kl 17.

Et godt kursus med gode instruktører, hvor der var meget fokus på indlæring og metodikker for at undervise et begynderhold. Alle bestod.

Vi blev også bekræftet i at vores hidtidige træningsniveau ikke er så ringe endda.

Du kan læse mere om EPP på www.kano-kajak.dk/index.asp mere under Euro Paddle Pass.
Onsdag d. 5. August

kerteminde Sydstrand

Turleder: Thomas Deltagere: Jette. Anne Sofie. Bent. Kaj. Vagn. Torben. Eva Anette Christian DJ. Thomas. Claus. Alex. Hanne. Jens Ulrik. Ulla. Tim og ca. 15 Gæster.

Turen gik til Kerteminde Sydstrand i fantastisk vejr med blå himmel og varmt vand. Skønt !!! Mens nybegynderne blev tilbage og prøvede kajakkerne, både komme i og ud af dem. under kyndig instruktion roede " De Gamle " roer en lille tur. Pause blev der ikke noget af, da øllerne stod tilbage på stranden !!!

Bagefter kørte vi hjem til klubhuset og fik kaffe og brød

Anne Sofie

Onsdag d. 29. Juli

Fuglesang

Turleder: Bent Deltagere: Anja. Jette. Eva Anette. Anne Sofie. Sjak. Kaj. Kenneth. Martin. Mads. Bent og Torben

Vi kørte til Fuglesang, satte kajakkerne i og roede mod øst i modvind med sjove bølger imod os. Et stykke henne på stranden stod Rigmor og vinkede til os og bød på kaffe, når vi sejlede tilbage.

Mads havde lavet to store lagkager, som han havde med i kajakken. Det blev en dejlig aften, hvor vi sad med havudsigt og nød kaffe og kage, men vi fik ikke sejlet så langt.

Kaj

Eva Anette i bølger

Kagehygge

Mariehøns

En flot grønlænderkajak

Martin vender

Sjak vender

Onsdag d. 22. Juli

Enebærodde

Turleder: John Deltagere: Kaj. Lene. Benny. Christian DJ: Bent P. Karen Elise. Stig. Laila. Jane. Arne Torben. Anne Sofie. Mads. Karen. Rigmor og Vagn.

Det havde stået ned i stride strømme hele det meste af eftermiddagen, men vejrguderne var med os. Så da vi kom til Hasmark Strand ved Enebærodde, klarede det op og blev vindstille.

Vi roede ud til fyret, drak øl og spiste kiks. Sparkede til tårnet og sejlede hjem igen. Det var en fantastisk flot aften og solnedgangen farvede havet lyserødt. Hjemme i klubhuset guffede vi i Bennys hjemmebagte brød Endnu en god tur i godt selskab.

Anne Sofie

Orustekspeditionen til skærgården nord for Göteborg 27/6- 4/7 – 2009

Deltagere:

Stig, Laila, Bent, Benny, Anders, Hanne, Ingela, Tim, Mads.

Resume:

Vi havde en herlig uge i skærgården nord for Göteborg, hvor de fleste sejlede 126 km. Ingela, Anders og Benny fik lidt flere km i armene pga deres ekstrature. Ingen kæntringer, ingen forstuvede fødder, ingen skader på kajakkerne, ingen solskoldninger. Solskin hele tiden, næsten ingen vind, men til tider flotte skyformationer inde over Sverige. Stig var en god holdkaptajn med tjek på lokaliteterne, sømandskab og meget andet. Han havde forinden udstukket retningslinier for sejladsen: Vi sejler i venstre side af sejlrenden, så vi og den modgående færdsel kan se hinanden. Vi krydser sejlrenden samlet. Vi har en forstopper og en bagstopper. Alle sørger hele tiden for at have tilstrækkeligt med vand.

Indkøb af mad var alles sag, men tilberedning af aftensmaden gik på skift i 3-mands hold, så nogenlunde.

Tak til Hanne, Benny og Bent for særlige indsatser med at koge vand og stille an til morgenmad.

Og så ville turen ikke have været så god, hvis vi havde manglet Mars og Snickers, Gl. dansk og Rom, Whisky og chokolade, nøddeblandinger og andre gode sager.

Tak til Hanne og Laila for at holde regnskab for os andre. Tak til Tim, Ingela, Stig og Laila, som lagde bil til.

Tak for lån af klubbens trailer.

Dag for dag:

1. dag. Lørdag 27/6 kørte vi fra klubhuset omkring 8.45, tog over Helsingør/Hälsingborg og nåede Stocken Camping nord for Göteborg ca 17.30. Aftentur på 12 km.

Vi mødte Stig, Laila og Hanne på færgen, og heldigvis, for det var dem, der fandt den indbydende parkeringsplads ved Liedl et stykke nord for Hälsingborg, hvor vi så nød frokosten i det lange græs.

I Stocken lagde vi teltene i rundkreds på et grønt område tæt på, hvor vi skulle sætte i vandet. Alle med telt skal have campingpas, hvis man ikke har et med hjemmefra. Det tog lidt tid med den ekspedition. Vi tog en aftentur på vandet op til Gullholmen og et par km ud mod vest for at se åbent vand, Skagerrak.

2. dag. Søndag 28/6 roede vi til Käringön, vest om Käringön og andre øer og lejrede os på den sydøstlige spids af Vallerö. 13,5 km.

Os der var oppe om natten husker de klare fuglestemmer og den smukke rødgule nattehimmel. Blev det overhovedet mørkt? Hanne hentede morgenbrød og sørgede også for, at vi allerede denne morgen fik havregrød a la Linda: Dvs. havregrød med rosiner, hakkede nødder, kokosmel, skumfiduser og chokoladestykker. Kajakkerne pakkes for første gang, bortset fra generalprøven hjemme. Det er enkelt: hvad der ikke kan være i kajakkerne, må blive i bilerne. Dåsemad, rugbrød, vin, slik, nødrationer , stærke drikke og den slags kan vi jo ikke undvære. Så går det ud mod Käringön i den yderste skærgård, vandet er roligt. Flot, flot gammel og velholdt by med hvidmalede træhuse med røde tage. Her er mange sejlere, så sejlerturismen må betyde meget. Der er ikke biler herude. Hannes fælleskasse giver is – store, velsmagende, mangekuglede is. Frokost i den skarpe sol på Käringöns sydligste flade klipper, og tårnsparkerforeningen måtte op og prøve det hvide fyr. Så roede vi ud mod det åbne vand og gik vest om Käringön, Vedholmen og Tornö. Det blev den eneste gang på turen, hvor vi skulle koncentrere os om at ro i levende sort vand. Landgang på Tornö for at bestige det højeste punkt. Siden fandt vi den meget smalle og ulækre passage mellem Tornö og Vallerö og et landingssted på Vallerö.

Allerede første aften tilbød Stig varmt brusebad. På hele turen sejlede han rundt med 6-7 liter vand i en sort sæk på agterdækket. Og efter dagens sved og saltvandsbad kunne man lige få et varmt skyl, dejligt. Efter en supermenu sad vi på række og beundrede den solbeskinnede by på Käringön. "Du gamla, du fria, du fjellhöga nord" og nogle danske sange fik luft under vingerne. Dagen sluttede med en aftentur forbi de vilde okser til varden på Vallerös højeste punkt.

3. dag. Mandag 29/6 roede vi til Smögholmarna. 16,5 km.

Første stop var midt i den smukke hvide Käringön by, med landgang i en lille vig inde i havnen.

Vanddepoterne blev fyldt op, lidt dryssen rundt, og så ellers nogenlunde hurtigt af sted igen til de små 5 km mod fyret på Bråtö.

I Mollösund blev alle kajakker pakket sammen i havnens inderste hjørne, hvor der var 1½ m op til havnekajens brændende asfalt. Is til alle i glashuset, og vi fik sendt en hilsen til Linda, som ellers skulle have været med på turen.

Klipper som små afrundede skær, hvidplettede af fugleklatter foroven og med hvide saltrande. Klipper i voldsomme formationer med slyngede mønstre fra dengang de var sejtflydende stenmasser. Et hus eller et par stykker i klipperne ud til vandet! Det ville man ikke få lov til i Danmark. Klipper der suger solens varme til sig om dagen og giver den tilbage om natten. Dramatiske klipper. Vi er jo ikke vant til klipper hjemme!

Så snart vi havde trukket kajakkerne op på den første Smögholm ,var Bent ude og bade, og han kom ind med favnen fuld af østers. Stig stod for åbningen af dem, og de fleste af os fik vores østersdebut, som en forret til fiskemenuen senere.

Den aften begyndte nogle af os at sove i det fri. Det var om at finde et par m2 nogenlunde plant areal med græs eller mos mellem klipperne. Lækkert. De første stjerner eller planeter kan skimtes omkring halvtolv.

Soveposen er våd af dug om aftenen, men tør når solen har bagt på den et par timer om morgenen.

4. dag. Tirsdag 30/6 fra Smögholmarna nord om Lyr gennem Stigfjorden til Norra Björnholm. 18,5 km.

Ingela, Anders og Benny sejlede til Mollösund efter frisk morgenbrød, og de har set en sæl på et skær. Vi ror den flotte tur nord om Lyr, går ind til Nösund restaurant til kaffe under parasollen nede ved kajakkerne. Herligt at sidde ved rigtigt bord og bænke. Nogle fik vand med kulsyre fra hotellets bar, og det smagte virkelig godt. Ved Lyresund kommer vi lige efter færgen til fastlandet til en økologisk forretning. Forretningen ligger på Lyrsiden, og vi køber ind til aftensmaden. Ved siden af er der en lille vig med skov og skygge, hvor vi spiser frokost, og de fleste får et kvarter på øjet. Nogle kajakker er nu blevet mærkbart lettere og der er mere plads, efterhånden som det svinder i rugbrød, dåsemad og rødvin. Ingela vil meget gerne af med sine leverpostejdåser.

Så går det ind gennem Stigfjorden til Norra Björnholmen, hvor vi finder det passende sted på østsiden af øen. Der er 8-10 m høje klipper nord og syd for den lille strand, hvor kajakkerne ligger farvestrålende ved siden af hinanden. Køkken- spise og ophold på et let skrånende klippeplateau 5-6 m over stranden. På klippesiden mod nord står Jonatan havmåge i ensom majestæt. Holder han øje med os? - bliver der noget tilbage, når de har spist? Aftentur med Bent til et af øens udsigtspunkter, og på vejen så vi den første forstenede øgle. Himlen var truende i nordøst, det buldrede svagt, og der var enkelte lyn inde over land, men der blev ikke uvejr i Skærgården. Jeg ligger og ser op i himlen, tæller de 2 første stjerner igen og igen –der er summende myg- og der er gråviolette skytotter –zzzzzzz- mod den lyse himmel. Møver mig helt ned i soveposen.

5. dag. Onsdag 1/7 sejlede vi tilbage gennem Stigfjorden og efter et par hvil landede vi ved Sandholmen udfor Skärhamn. 22,5 km.

Dagene begynder som regel med, at Bent er oppe, enten ude og bade eller i gang med at varme vand eller bage brød. Også på denne dag. Laila, Bent og undertegnede er ude og lave gensidige makkerredninger, inden vi alle ved 10-tiden sejler syd om Sødra Björnholm og tilbage gennem Stigfjorden. Småskær fremtræder som lurende stenøgler i vandskorpen, men vi holder kursen mod Stigbjergets flade kegle, og når efter 7,4 km mod vind og bølger (dog ikke noget at snakke om) til Björnhuvudet, hvor vi holder et hvil. Under hele dette stræk har Anders haft en græshoppe med fra Norra Björnholm.

Ikke så langt længere fremme fristes vi på Björholmens Marina til en fiskelunch. Om eftermiddagen provianterer vi i ICA i Skärhamn, som let kendes på sit glade smileykirketårn, og heldigvis ligger der også et systembolag ved siden af ICA. På turen ud til Sandholmen blev Bents maskot, den lille herreløse tøjhund, som han havde taget til sig, og som siden havde prydet kajakkens stavn skyllet over bord af hækbølgen fra en hurtigsejler. Ved Tims heltemodige indsats blev dyret dog reddet.

Der er ikke langt ud til Sandholmen, hvor der er badestrand med mudder til anklerne. Bent kommer igen ind fra badeturen med østers til forretten, og det er næsten samtidig med, at vi andre har fundet vores sted til sovepose eller telt.

6. dag. Torsdag 2/7 roede vi til akvarelmuseet på Toftön, derefter ned til Kläddesholmen og tilbage mod Skärhamn, Mollösund og lidt forbi Kyrkesund. 19.5 km.

På akvarelmuseet så vi en udstilling af svenske Elsa Beskow, som har tegnet over 30 børnebøger, befolket med gående fisk, og småvæsener fra skoven og naturen. Imponerende produktion. Efter en kort snak om dagens videre færd, roede vi til Kläddesholmen, også med en flot hvid by med træhuse. Vi spiste frokost på varme klipper i en lille vig bag en bro med modne damer i næsten natura. Så sejlede vi nordpå, med isophold i Skärhamn, indkøb og vandtankning i og omkring Kyrkesund. Her fik vi styr på rigtigt vand og forkert vand. Forkert vand er vand, der er lunkent og måske har ligget for længe i rørene, og derfor ikke er så godt som det rislende kolde vand.

Nord for Kyrkesund fandt vi vores plads for aftenen og natten.

Efter aftenturen til nærmeste klippetop sad vi som sædvanlig sad og nød hinandens åndrige selskab. Så spørger Laila, om det er hende eller klippen, der gynger. Vi kunne alle sammen mærke det, så der var ingen tvivl om, at det var klippen. Det der kajakvuggeri trænger jo ind i nervesystemet, og da jeg senere krøb i soveposen, måtte jeg passe på, at den ikke kæntrede.

7. dag. Fredag 3/7 mod nord i Skärgården, vest om Råön til Gullholmen, så hjem til Stocken . 23,5 km.

Efter opfyldning med rigtigt vand og let proviantering i en lille marina lige om hjørnet og overfor Koön roede vi indtil frokosttid. Da befandt vi os lige ud for et nøgent skær i næsten åbent vand, så vi gik ind og spiste, badede og hvilede på de varme sten.

Bovbølger og hækbølger kunne være sjove at sejle igennem. Hvis de så voldsomme ud, kunne man jo tage dem så vinkelret som muligt. Men her på slutningen af turen var vi alle godt trænede, og så var det jo noget sjovt at få dem på skrå og prøve at surfe. Sådan følte jeg det i hvert fald med min fladbundede kajak.

Det var også pudsigt med de lange dønninger ude fra havet, når vandfladen løftede og sænkede sig 40-50 cm og vi fulgte med op og ned.

Vi var rimeligt trætte, da vi om aftenen igen satte benene på Orust. Det havde været rigtig langt, det næstsidste stykke op til Gullholmen, så vi nærmest faldt ned til kaffe og is ved bænkene og bordene på havnepromenaden. Og vi trak måske også pausen lidt længere ud, inden vi gik ned til kajakkerne.

Efter dejligt bad på Campingpladsen og iført til dels rent tøj var det lækkert at sidde ved bordet på Tofta Gårds terrasse til fri grill. Der var en kontrast mellem ugens naturoplevelser og Tofta Gårds nyslåede plæner og den rene terrasse, som vi vist alle nød.

Og vi var yderst tilfredse med turen, - trætte og afslappede til den sidste whisky på kajakbutikkens trappe.

8. dag. Lørdag 4/7 hjem fra Stocken til Odense havn, ca 550 km på ca 9 timer, for man må ikke køre mere end 80 km/t med traileren.

Rigtig tidligt om morgenen gik Hanne og Anders på vandet, de måtte have en sidste tur til Gullholmen.

Ophold 60/80 km nord for Hälsingborg og igen ved Karlslunde, hvor vi sagde farvel til Ingela.

Orientering:

Ifølge Den Danske Encyclopædi er den synlige horisont (altså ikke den astronomiske horisont) skillelinien mellem himmel og havoverflade for en person på åbent hav.

Den synlige horisont benævnes også kimingen. For afstanden til kimingen gælder følgende formel:

L = 3,85 x kvadratroden af m, hvor L måles i km og m er øjenhøjden over havoverfladen i meter.

Hvis øjenhøjden er 1,7 m – hvilket ikke er helt ualmindeligt - så er afstanden til kimingen eller den synlige horisont 3,85 x kvadratroden af 1,7 = ca 5 km, når man står eller går på vandet!

Og hvis man altså står med fødderne i vandkanten ved Korsør, så kan man sagtens se Fyn, men bare ikke de nederste 3-4 m. De ligger under horisonten.

Mads

Telte på Stocken

8 på smukke Kæringen

Frokost på Kæringen

Aftensmad, Vallerø

Laila, Hanne, Benny

Kajakker og morgenmad

Stig tilbyder østers

Laila og Anders spiser østers

Klippedyr

Hanne ligger ned

8 på Bjørnholm

Norre Bjørnholm

Kajakker i vand

Under parasollen

Bent med tøjhund

Fiskelunch

Anders og Tim

Måneskin

Landgang ved akvaralmuseet

Søpolitiet

Roser

Ingela

Tim

Frokost på skæret

Hjemme i Stocken

Resturent Toftegården

Onsdag d. 15 Juli

Enebærodde

Turleder: John Deltagere: Karen. Benny. Per Buus. Bent. Kaj. Anne Sofie. John. Lene. Nicolaj og Arne.

Trods et nyligt skybrud mødte ti friske roere op til en endnu skøn sommeraften.

Turen gik til Enebærodde med lunt vejr og lidt dejlige bølger på vandet. Ved Martinegården holdt vi pause og fyldte os med Kajs kirsebær og humle efter en skøn dukkert.

Et par stykker havde krampe i benene og trætte arme og sejlede hjemad efter pausen. Resten af gruppen fortsatte ud til tårnet med den skønneste aftensol. Her så vi 4-5 marsvin og blev fulgt på vej af et par stykker.

Så gik turen tilbage med ca. 6 km. i timen, og vi nød den skønne solnedgang, som vi slutte af med endnu en skøn dukkert Aftenen sluttede med nybagt brød frisklavet kaffe Gl. Dansk og Kajs agurker.

Lene

Lørdag d. 11/7 - Søndag d. 12/7

Ø tur

Turleder Kaj

Deltagere:
Kaj, Bent, Laila, Stig, Christian Johansen, Steen Bondo, Christian Sørensen

Efter lidt - mere eller mindre tilsigtet - sightseeing ankom vi til Dyreborg til 09.10 lørdag morgen. Herfra skulle starten på to dages sydfynsk kajakeventyr gå.
Efter pakning af kajakker var vi klar til at gå på vandet lidt over 10.
Planen var at sejle nord om Bjørnø og Avernakø og ende i Drejø Gamle havn hvor vi skulle overnatte.
Hjemturen skulle så gå syd om Avernakø og Bjørnø tilbage til Dyreborg søndag.
Så vidt planerne da vi lagde ud fra Dyreborg, med 6 - 8 m/s vind fra sydvest.

Første stop blev på Bjørnø efter ca. 45 minutters sejlads, og en kvik gåtur bragte os rundt i hele "byen".
Herefter gik det videre, og da vi kom fri af den relative læ som Bjørnø bragte mærkede man straks at der var lidt bølger at tumle.
Midtvejs mellem Bjørnø og Store Svelmø havde Kaj tilsyneladende fået varmen af det hårde arbejde. I hvert fald valgte han at vende bunden i vejret på kajakken, og tage en lille "svømmetur".
Med bistand fra Bent og Steen kom Kaj tilbage i kajakken, og vi var klar til at fortsætte.

Da Kaj var lettere kølig efter turen i bølgen blå, besluttede man sig til at sejle mod land på Fyn. Kursen blev sat mod Fjellebro, hvor vi spiste frokost, og fik en rundvisning i Laila og Stigs sejlbåd.
Efter at være kommet lidt til kræfter igen, enedes vi om at lave lidt om på destinationen. Der var vanskeligheder ved at sejle med bølgerne skråt ind bagfra, og derfor besluttede vi at sejle direkte op mod vinden og bølgerne.
Det ville bringe os direkte over til Avernakø, hvor vi så ville overnatte i stedet for Drejø.

Af sted gik det op mod vinden og bølgerne, og efter ca. 2 timers hårdt slid kunne vi sætte benene på den østligste spids af Avernakø.
Efter en kort pause i solskin med udsigt til en voldsom regnbyge ude over havet, besluttede vi os til at overnatte i Korshavn.
Hurtigt sejlede vi derom, og fik slået lejren op.
Der blev gjort klar til aftensmaden og grillen blev tændt, og så blev der spareribs, pølser og nye kartofler i lange baner.
Da maden var fortæret, og der var vasket op spurgte Laila lige så forsigtigt, om der var nogen der kunne spise en pandekage.
Naturligvis var der det, og så blev der bagt - og spist - pandekager i lange baner.
En perfekt afslutning på en begivenhedsrig dag.
Dagens distance: 19,6 km.

Søndag morgen stod vi op til sol fra en - næsten - skyfri himmel.
Efter en omgang Bannock-brød - tilberedt af bagermester Bjerrum - blev lejren pakket sammen, og vi lagde planen for den sidste del af turen.
Det blev besluttet at vi skulle sejle med uret rundt om Avernakø, videre til Bjørnø og så tilbage til Dyreborg.
Som sagt så gjort. Veludhvilede som vi var gik det jævnt af sted, og efter ca.1½ time holdt vi et kort hvil.
Efter ca. 45 minutters yderligere sejlads blev frokosten indtaget ved Avernakø Havn. Efter frokosten var der lige tid til en lille "morfar" i solen inden vi røg i kajakkerne igen.
Med vinden og bølgerne i ryggen gik det pænt stærkt over til Bjørnø, og ca. 1 time efter vi forlod Avernakø kunne vi lægge til i Dyreborg igen.

Trætte men glade efter en fin tur i det Sydfynske, kunne vi pakke kajakker og udstyr sammen igen og vende næsen hjemad.
Dagens distance 18 km.

Så selvom vi ikke fik sejlet den oprindelige rute, så fik vi et par dejlige dage på vandet, og endnu et par røverhistorier at fortælle....

Christian Sørensen

Bjørnø

De flagede for os

Frokost i Fjellebro havn

Afgang fra Fjellebro

En ægte grønlænderkajak

Sorte skyer

Korshavn

Lailas pandekager

Søndag morgen

Morgenbad

Flot soveplads

Afgang fra Korshavn

Onsdag d. 8 Juli

Kerteminde Sydstrand

Begyndertur Turleder Christian S. Deltagere: Nicolas. Pernille. Kim. Carsten. Iben. Niels Jørgen Kaj. Christian D.J. Bent. John. Susanne. Martin. Anne Sofie. Christian S. Mads. Tim. Alex. Arne. Nicolaj og Jette.

Vi kørte til Kerteminde Sydstrand. Nybegynderne blev vist, hvordan man roer, vælter og kommer ud af kajakkerne inden de blev "sluppet løs" De mere erfarne roere fik lov til at smutte en lille tur. det var næsten havblik.

Da det blev tid til at pakke sammen og komme hjem a' var der en fantastisk regnbue. vi nød alle Kaj's medbragte øller og kirsebær inden vi kørte hjem til klubhuset og fik kaffe og brød

Anne Sofie
Onsdag d. 1. juli

Romsø

Turleder: Christian DJ Deltagere: Rigmor, Lene, Karen, Eva Annette, Anni, Christian, Kaj, Sjak, Erik, Torben, Alex, Arne, Niels og Egon.

Vejret var fantastisk, sol og ingen vind. Derfor besluttede vi os for at tage til Måle og sætte kursen mod Romsø. På trods af at Karen mente, at der måtte være farlige dyr derovre! Da vi nåede til Måle, var der på det nærmeste havblik – det var et skønt syn. Da vi kom i vandet var de eneste bevægelser i det spejlblanke vand, dønningerne fra de larmende motorbåde.

Vi gik i land på Romsø og indtog den vanlige skraldebajer som Kaj medbringer. Desuden også et hav af kager og chokolade. Kaj rendte rundt og legede naturfotograf og da vi andre var klar til at bryde op og ro mod fastland – var Kaj forsvundet!?

Halvdelen af gruppen havde sat kajakkerne i vandet, så vi roede i forvejen og den sidste halvdel blev tilbage og ledte efter Kaj – der helt havde mistet orienteringen på "den stor farlige ø".

Vi roede tilbage med solnedgangen i horisonten og nåede lige netop at komme i vandet inden solen forsvandt helt under horisonten. Vandet var super lækkert og vi kunne blive i længe. En skøn onsdagstur.

Anni J

Onsdag d. 24. Juni

Langø

Turleder: John. Deltagere: Bent. John. Susanne. Anni. Christian D.J. Kaj. Lene og Egon.. Alex. Arne. Torben. Sjak. Vagn. Benny Mads Karen. Thomas. og Egon.

Det var årets længste onsdag, nogle foreslog en tur til Romsø, men det blæste for meget, så vi tog til Langø. Men det er svært at finde, imidlertid kunne jeg se, at vi var kommet til samme sted, som vi kørte forkert sidste år. Tilbage igen fandt vi et godt sted at sætte i. Vi sejlede ud mod Korshavn og gik i land et flot sted, hvor vi fejrede Sjaks fødselsdag, han gav kage og champagne og der blev sunget fødselsdags sang for ham. Inden vi sejlede tilbage sang vi " Nu blunder den lyse nat" samtidigt med at solen gik ned.

Kaj

Containerkajak

Flot rovejr

Fødselsdagsbarnet

Dejlig udsigt

Solnedgang

Klokken er 22

Lørdag d. 20. Juni

Æbleø

Turleder: Kaj Deltagere: Lene. Rigmor. Anni. Susanne. John. Bent. Christian D.J. Erik. Torben Kenneth og Kaj

Vi kørte fra klubhuset allerede kl. 8 i et fint vejr med sol og lidt blæst. Da vi kom til Lindø Hoved, kunne vi se, der var skum på bølgerne, så vi besluttede at sejle øst om øen, hvor der var læ. Så snart vi nåede til øen holdt vi en pause i læ af de vilde roser. Derefter videre til samme flotte spiseplads som sidste år, men først en svømmetur på den dejlige strand. Da vi havde spist gik vi en lang tur på øen, hvor vi så Salamander, Mufloner og Dådyr.

Efter en lang pause skulle vi sejle igen, de fire valgte tilbage i østsiden, medens de syv rundede nordspidsen og mod vest i blæst og gode bølger. Da vi nåede Brådet mødtes vi igen og holdt igen pause, hvor Christian fortalte om øens historie og dyreliv Det blæste mere op, så der var kun tre håre fyre, der fortsatte i vestsiden, det var Bent, Kenneth og Erik De så en sæl, der lå på en sten, men skyndte sig at hoppe i vandet, da den så dem

Vi kom i land ved femtiden og var meget trætte efter en god dag.

Kaj

Formanden

Første pause

En lystfisker

Høje skrænter

Dejligt sejlvejr

Middagspause

Vi ser efter Salamander

Her er Dådyr

Her er dejligt

Udsigt fra vores spisested

Vi skal videre

Det kulturelle islet

Onsdag d. 17.Juni

Flyvesandet

Turleder: John. Deltagere: Linda. Lene. Anne Sofie. Marianne. Svend Erik. Bent. Kaj Christian D.J. Eva Anette Rigmor. Vagn. Stig. Laila. Karen Elise. Torben. Sjak. Per R. Tim. Mads. Benny. Egon. Hanne. Morten. John. Susanne og Alex.

Der mødte 26 op til onsdags turen, det er mange, når der skal findes kajakker, pagajer, skørter, redningsveste, læses på trailer og tag bøjler, men det gik faktisk hurtigt, og vi kørte i flot kortege til Flyvesandet, hvor John synes, vi skulle sejle til venstre mod Nærå Strand.

Det blev en dejlig tur i stille vejr og lun aftenluft. Vi holdt pause på en øde strand med et sandt kageorgie.

Tilbage til Flyvesandet, hvor der var nogle, der ville have vådt hår med rulninger, redningsøvelser, våde udstigninger eller bare en svømmetur (vandet er ikke varmt ). Det blev en dejlig sommer tur igen.

Kaj

Travlhed før afgang

Flot udsigt

En øde strand

Laila

Karen Elise

Udsigt til Æbleø

Tirsdag d. 16 Juni

Træningsaften

Turleder : Thomas

Deltagere: Gitte , Anders , Niels Boye , Kenneth , Casper , Henriette og Sjak

Turen gik til Kerteminde Nordstrand hvor aftenen bød på opvarmning på såvel land som på vandet da vi skulle i gang med den egentlige træning med risiko for vandgang ar der 3 der skulle tilbage efter redningsveste de var glemt i bilen og ingen havde bemærket det !!

Vi trænede kantning , styrtag , baglændsroning , sideforflytning , styrtag , bagror mv. og tilbage inden vi skulle i land forskellige redningsøvelser.

Sjak

Søndag d 14/6

Store legedag

Turleder: Christian Aarup

Deltagere : Eva Anette , Laila , Stig , Benny , Anders , Torben og Sjak

8 mødtes kl. 9 ti vi skulle ud at lege i bølgerne.
Turen gik til Nyborg gamle færgehavn hvor vi satte i , en meter fra land faldt den første i, men vi lovede Christian ikke at fortælle hvem det var - senere blev vi andre dog også våde.
Der blev øvet , udfordret ,leget og pjasket :
byt kajak uden at komme i vandet , flyt kajakken fra den ene side til den anden under vandet , stafetsejlads , og til sidst diverse redninger.
Det var en træt og bedre flok der drog hjemover ved firtiden.

Sjak

Onsdag d. 10. Juni

Turleder. John Deltagere: Hanne. Eva Anette. Christian D.J. Bent. Torben. Alex. John. Erik. Sjak. Thomas og mange 2. klasse børn fra Sanderum Skole.

Besøg på Vigelsø hos Thomas - Dorthe og de andre fra 2. klasse Sanderum Skole. Vi satte i i Klintebjerg og sejlede til Vigelsø - Christian og Hanne skulle have lidt kilometer i armene, så de sejlede ti minutter ud ( i medvind ) og en time hjem.

Vi andre hjalp til, så 2. klasserne kunne prøve en tur - ingen væltede, alle var begejstrede. Turen gik videre op til lejrskolen, hvor vi fik serveret rødvin ved bålet. Børnene lavede Marshmellows over bålet og John serverede kiks til.

Tilbage i klubhuset skulle skulle vi lige prøve Christians Christiania cykle til stor underholdning for alle.

En kort aftentur ,men meget hyggelig.

Sjak
[billeder/photogallery/photo00020144/real.htm]
Lørdag d. 5. Juni

Sønderby Klint

Turleder: Kaj Deltagere: Eva Anette. Jette. Benny. Bent. Erik. Kaj. Tim & Torben

Vi startede ud fra Aa med pålandsvind og bløde bølger. Det var aftalt, at vi skulle holde kaffepause på toppen af klinten. Da vi nåede op til klinten blæste det op og der skulle arbejdes det sidste stykke.

På toppen af klinten serverede Kaj hyldebær ala Jamaica, mens vi nød udsigten. Da vi startede ud på anden etape, stod Tim for underholdningen. Han skulle liiige prøve at sculle, men pludselig var der "hul i vandet", så der blev også trænet makker redning.

Turen fra klinten til Torø forløb gnidningsløst. Let vind og kun mindre bølger.

Vel ankommet til Torø gik vi i gang med frokosten. Kaj serverede de resterende øl fra onsdags turen og Bent bød på en slåensnaps. Lotte havde udstyret Kaj med en madpakke, der kunne brødføde en afrikansk landsby i en måned, så vi andre lå og små blundede, før det lød: "Nu er jeg nået til bunden"

Før vi startede turen hjemover, så underholdte Kaj med røverhistorier om gullaschbaronen, der havde ejet øen. Det blev også til en kort gåtur, hvor vi så på et lidt pudsigt hus, som denne gullaschbaron havde ladet bygge.

Da vi startede hjemover var vinden blæst op igen. Vi startede med moderate hækbølger de første par km, men da vi ændrede kurs, så blev det for alvor sjovt. Bølgerne var vokset til mellem 30 & 50 cm, og der var begyndt at komme skum på nogle af toppene. Samtidig fik vi nu bølgerne ind fra siden.

De næste par km foregik med kort sikkerhedsafstand og MEGET koncentrerede ansigtsudtryk hos nogle af deltagerne. På grund af bølgerne, hold vi først kaffepause, da vi næsten var forbi klinten og lidt i læ. En af de "overlevende" udbrød "Puha! Nu er der også tid til at trække vejret"

Efter en kort kaffepause skyndte vi os de sidste 3 km tilbage. Efter vi var kommet i læ af klinten, så var bølgerne mere rolige, og "de koncentrerede" kunne tage det lidt mere roligt.

En dejlig tur på 16km med lidt udfordringer under vejs.

Tim

Så er vi klar

Søsætning

Bjerge forude

Bjergbestigning

På toppen

Her er så smukt

En træt kasser

Plums hus

En vinduskikker

En god udsigt

En tiltrængt pause

Tirsdag d. 2. Juni

Kajaktræning

Turen gik til Bogense og vi var 12 personer : Christian , Hanne , Thomas , Anders ; Sjak , Arne , Ingela , Eva Anette , Kenneth J , Henriette , Kasper og Torben

Vi kørte til Bogense for at prøve kræfter i bølgerne ved Bogense kajakklub
Bølgerne var op til 1/2 m med skum på , det blæste op til 8-10 m/ sec så både kræfter som balancen blev afprøvet.
Der blev roet op mod bølgerne lidt på tværs og nogle gode surf blev det også til.
De fleste kræfter blev dog nok brugt når kajakken skulle vendes op i vinden igen.
Flere røg i vandet -vi siger ikke hvem !
Torben blev vædret og fil en lang flænge i sin kajak.
Det var en træt flok der kørte hjem igen efter et par timer på vandet

Sjak

Onsdag d. 3. Juni

Kerteminde Nordstrand

Turleder: John Deltagere: Kaj. Acton. Tim. John. Susanne. Eva Anette. Bent. Jette. Christian D.J. Christian Å. Benny. Vagn. Sjak. Thomas. 3 gæster. Anne Sofie. Hanne. Karen Elise.

Den første tur med gæster i år, der var fire, der fik en kyndig vejledning af Thomas, Sjak, Christian Å og John.

Vi var 10, der sejlede en tur mod nord, det var en fin aften, efter det havde været koldt og blæsende hele dagen

Tilbage til klubhuset, hvor vi sultne kastede os over tre franskbrød med ost, marmelade, nutella og en lille en til

Kaj

Parade på havet

Thomas på vej rundt

Strandhygge

Christian

med en flot

grønlændervending

Onsdag d. 27 Maj

Kerteminde Sydstrand

Turleder. Thomas Deltagere: Thomas .Erik .Stig. Laila Sjak. Bent. Mads Torben. Kenneth. Casper. og Eva Anette.

Ned til det røde hus og efter pausen sejlede de otte ud omkring den lange røde bøje. Bent og Sjak i de nye kajakker 10,7 km gennemsnitsfart 6 km./t. Gråt halvkoldt vejr at klæde om i.

Hjem til klubhygge med Kajs hjemmebagt brød.

Mads

Det røde hus

Den røde bøje

Onsdag d. 20 Maj

Kerteminde Sydstrand

Turleder: Bent Deltagere: Lena ( Claus og Flemming ) Benny. Kaj. Bent. Tim.. Anne Sofie. Eva Anette. Lene. Ingela. Erling. Kenneth. Casper. Torben og Christian Å.

Det blæste kraftigt i Odense ,og da vi nåede Kerteminde var Lene og jeg lige ved at overtale Bent og Kaj til at tage på pub. Men nej den gik ikke Glæden var stor da vi nåede Sydstranden og så, at det var næsten helt vindstille.

Vi sejlede en time, holdt en pause og så hjem igen. Nogle så marsvin på hjemvejen.

Tilbage i klubhuset fik vi kaffe og

brød og så Kajs film fra Søsætningen Det har igen været en dejlig kajakaften

Anne Sofie

Pause i solskin

Erling i Bennys kajak

En 1/2 grønlænder

Fredag - Søndag d. 15 - 17 Maj

Søsætning

Traditionen tro blev søsætningen afholdt i weekenden d 15 - 17 maj. Igen i år måtte Løgismose Camping lægge plads til. den er i øvrigt blevet meget flot renoveret. vejret var ikke det bedste. Der var kraftig blæst, men heldigvis lå alle teltene i læ bag store træer Nogen havde hørt vejrudsigten og trøstede os med at det blev bedre.

Vi var ca. 20, der mødtes fredag hen under aften og startede med at rejse det nye partytelt og derefter spiste vi aftensmad. Susanne serverede pasta med kødsovs i rigelig mængder og det smagte skønt. Hyggen fortsatte til omkring midnat Det blæste voldsomt hele natten og på et tidspunkt begyndte det at regne. Kl. 5,30 skulle de første roere skulle ud at sejle Det var Ingela. Erling og Sjak. John skulle traditionen tro ud at bade kl. 7,30, men et eller andet gik galt. Det blev vist et formiddags bad Kaj påstod, han havde stået klar med håndklædet, men John ikke var kommet . I løbet af formiddagen kom flere folk til og vi blev i alt mellem 35 og 40

Omkring middag holdt det op med at regne og vi kunne ane en opklaring Kl 14 stod alle nybegynderne linet op ved deres kajakker og pludselig begyndte solen at skinne ude over havet og vinden lagde sig helt. Det var som bestilt. John holdt sin tale og roerne kom i vandet en efter en g fik deres fortjeneste vi form af Gammel Dansk eller En Enkelt. Derefter kom vi andre i vandet og ud over havet lød det" iih - ååh - neej, hvor er det godt" Vi sejlede i ca. en halv time og holdt en pause og måtte smide noget tøj, fordi det var så varmt

Da vi en time efter kom tilbage måtte jeg og Lene lige ud og bade og derefter var der kaffe og dejlig hjemmebag. Efter kaffen blev arbejdsopgaverne fordelt og som sædvanligt var der mange til både at lave salatbar og vaske op efter middagen . Der er også hyggeligt for der er altid en der henter øl Aftensmaden var Johns lækre grillede oksekød med hjemmelavet tzatikki og salatbar. Efter aftensmaden beordrede John os ned til vandet for at nyde solnedgangen Vejret holdt sig flot til omkring midnat, så begyndte det at blæse op igen.

Søndag morgen var der igen nogle tidlige sejlere og John og nogle flere kom ud at bade som planlagt. Efter morgenmaden gik alle i gang med oprydningen, især det store telt kræver mange hjælpere.

Derefter begyndte folk at tage hjem og de mere udholdende tog en sejltur til i blæsevejr med bølgeskvulp. En absolut dejlig og vellykket tur

Marianne

Onsdag d. 13 Maj

Kerteminde Nordstrand

Turleder . Kaj Deltagere: Stig. Laila. Bent. Kaj. Sjak .Erik. Eva Anette. Ann Sofie. Torben og Anja.

Det blev Kerteminde Nordstrand mod Stavre Hoved i modvind og - bølger. Det var lidt anstrengende for de for året nye deltagere.

Men belønningen ventede forude. Ann Sofie havde fødselsdag og havde medbragt en hjemmebagt pragtfuld kage. Den smagte godt til Kajs øl var der bred enighed om På turen tilbage viste en regnbue vejen for os.

Erik

Hygge på havet

Bents " forræder " kajak

Ann Sofies fødselsdag

Onsdag d. 6 Maj

Åtur

Turleder. Bent Deltagere. Kaj. Torben. Sjak og Bent.

På grund af stormen tog vi til Bellinge og sejlede til Munke Mose.

En rigtig smuk tur nu, hvor bøgen lige er sprunget ud, ænderne har fået små ællinger og de kvindelige kondiløbere har fået de korte bukser på.

Bent

Onsdag d. 29. April

Hasmark

Turleder: Kaj Deltagere: Kaj. Erik. Christian D.J .Sjak. Eva Anette. Laila. Tim. Rigmor og Kennet

I aften var vi ved Hasmark Strand. Varmerekort for i år ( 22 )

Helt havblik med varmedis over horisonten.

Vi fik afprøvet vores nye undervandskamera, men var lidt i tvivl om, hvordan vi fik det med hjem ( det gjorde vi ).

Desværre glemte vi en badetur - men John var heller ikke med.

Tilbage i klubhuset havde Sjak bagt dejligt franskbrød, som vi spiste med god appetit. Turen blev på 7 km.

Rigmor.

Onsdag d.22 April

erteminde Nordstrand

Turleder: Kaj Deltagere: Eva Anette. Erik. Sjak Christian D.J. og Kaj

Stor fremgang i deltagere antal. Stigning på 25%, nu oppe på 5.

Turen gik til Kerteminde Nordstrand, hvor vi sejlede - næsten - til Stavre.

Øl på stranden med historier om holdes produkthandler.

Turen hjem - smuk med solen som en rød appelsin, der svandt i horisonten.

Turen blev på 7 km.

Sjak

Onsdag d. 15 April

Turleder: Kaj Deltagere: Sjak. Erik. Christian DJ og Kaj

Det blæste en del. Sjak foreslog en tur i havnebassinet, dette nedstemte Kaj "enstemmit", da han skulle have skyllet åvandet af sin kajak. Vi tog til Kølstrup og havde en rigtig fin tur med hyggelig pause med Kajs gode øller. Det eneste kolde øjeblik vi havde, var da vi klædte om til tørt tøj

Christian

Søndag d. 12 April (Påskedag)

Horneland

Turleder: Thomas Deltagere. Sjak. Kennet. Erik. Bent. Kaj. og Thomas

Det var det dejligste forårsvejr, solen skinnede fra en skyfri himmel, vinden lidt frisk fra øst og lidt bølger var der også. Ovenover os slog lærken sine triller og høgen holdt udkig.

Vi sejlede fra Dyreborg mod øst og rundt om Bjørnø, hvor vi havde en kaffepause, derefter omkring Knolden og langs kysten, hvor vi fandt en fin plads med bord og bænke til vores frokostpause

Til sidst kom vi til Horneland, hvor Dorthe, børnene og hendes forældre tog imod os med kaffe og hjemmebagt kage.

En dejlig forårstur, hvor vi sejlede 17-18 km. og kom trætte hjem kl. 17.

Kaj

Onsdag d. 8 April

Åtur

Turleder. Bent Deltagere. Kaj. Mads. Marianne og Bent

Fra Fynsværket til Åsum i en blæsende og våd aften.

Pause: Åsum uden øl da Marianne havde sat sig på dem og nægtede at stige op.

Bent


Seneste ture 2017

Lørdag d. 9-12 ÆbleskiveturLørdag d. 9-12 Æbleskivetur

Lørdag d. 9 December var dagen hvor den stod på vinterroning, gløgg, æbleskiver og godt selska [ ... ]

Flere artikler

Ture 2016

Vintertur søndag den 11/12 2016 SydfynVintertur søndag den 11/12 2016 Sydfyn

   Turleder: Anders. Øvrige: Begitte, Sjak, Kaj, Bent, Erik, Jørgen C., Ben [ ... ]

Flere artikler

Ture 2015

Søndag d. 1-11 Åtur
Søndag d. 1-11 Åtur

Turleder: Sjak Øvrige deltagere: Lene. Tony. Alex. Christian. Bent og Kaj. Det var en dejlig eft [ ... ]

2015
Mørkeroning den 20/10 2015, Svendborg Sund
Mørkeroning den 20/10 2015, Svendborg Sund

Turleder: Erik. Deltager Erik B. og Erik R. Vi kørte til broen over til Thurø og brugte det sid [ ... ]

2015
Mandag d. 19-10 Bjørnø - Avernakkeø
Mandag d. 19-10 Bjørnø - Avernakkeø

Det blev en nydelsestur: Havblik! - Kajakspidsen - den smukke form - skar sig frem i vandspejlet  [ ... ]

2015
Mandag d. 12-10 Bogense - Brostrand
Mandag d. 12-10 Bogense - Brostrand

Turleder : Bent. Øvrige : Peter , Kaj og Jørgen R. Turen var en fortsættelse af Fyn rundt [ ... ]

2015
Flere artikler

Ture 2014

Søndag s. 28-12 Helnæsbugten
Søndag s. 28-12 Helnæsbugten

Turleder: Sjak. Deltagere: Anders. Peder. Benny. Sjak og Kaj Det frøs seks grader, da vi mødtes [ ... ]

2014
Søndag den 14/12, Vejlby Fed

Deltager: Stig, Laila, Anders, Sjak, Benny, Jørgen og Erik. Turleder: Erik Vejrudsigten lød på [ ... ]

2014
Søndag d. 2-11 Åtur
Søndag d. 2-11 Åtur

Turleder: Kaj Deltagere: Lars Chr. Helle. Lene. Bent. Erik R. Alex. Birgitte. Carsten H. Stig R. S [ ... ]

2014
Mandag d.27-10 Fuglesang - Hasmark Oase
Mandag d.27-10 Fuglesang - Hasmark Oase

Vi fik 19 km i armene, - Bent som turleder og Kaj, Jørgen R. og Mads, - på gråvejrsturen fra  [ ... ]

2014
Flere artikler

Ture 2013

Gå til toppen