Odense Havkajakklub er en lille kajakklub, hvor omdrejningspunktet er havkajakken og den grønlandske kajaktradition.

Fra april til september er der en ugentligt rotur (onsdag aften), derudover arrangeres ture målrettet de forskellige niveauer i weekends.

Oprindeligt opstod klubben ud fra en interesse i at bygge og ro grønlandske kajakker, i dag er klubben mere bred og mange ror i en købt havkajak. Værkstedet bruges dog stadig flittigt i vintersæsonen. Her er mulighed for reparation og vedligeholdelse af kajakker, snitte en pagaj, - og bygge en kajak (når der er nok tilmeldte).

I vintersæsonen tilbydes svømmehalstræning, og der arrangeres forskellige arrangementer, foredragsaftener mv.

Klubben er en hyggelig klub, hvor der er plads til alle; både tykke og tynde - unge og gamle.

Gå til toppen